Jord
Den dyrkede landbrugsjord svinder med 650.000 hektar om året i Kina. Det har fået den kinesiske regering til at offentliggøre en smertegrænse for, hvor lidt landbrugsjord der må være tilbage. Men intet tyder på, at udviklingen bliver bremset.
Agro-økologi kan skabe store resultater i fattige og klimaudfordrede egne af verden, viser en stor rapport. Hvis man på sigt også kan levere certificeret økologi fra disse egne, ligger der ifølge en ekspert et stort
potentiale og venter.
Arealerne med genmodificerede afgrøder stiger med ca. 8 pct. om året verden over. Hovedbaggrunden er, at det reducerer den enkelte landmands arbejdsindsats og giver et sikrere udbytte. Næste skridt bliver at udvikle afgrøder, der bedre kan modstå tørke, næringsstofmangel og sygdomme.
Når landbrugsmaskinerne kører på marken, får trykket fra dækkene jorden til at presse sig sammen, og det kan ifølge forsker føre til dårligere afdræning af jorden og mindsket udnyttelse af næringsstoffer.
Erosion, ørkendannelse, forurening, jordpakning og meget andet truer europæisk landbrugsjord. Alligevel har EU foreløbig haft minimale bestemmelser til jordbeskyttelse, og især Tyskland kæmper mod en fælles politik på området.
Fosfor
Æbleskrog og pølseender skal genanvendes og levere fosfor tilbage til landbrugsjorden. Ellers går en værdifuld ressource tabt.
Aske fra afbrændt spildevandsslam kan give dansk landbrug en stor fosforgevinst, som kan bruges til gødning og muligvis også dyrefoder
I Holland arbejder virksomheder, NGO’er og ministerier sammen om at holde fosfor i værdikæden. Samarbejdet hedder Nutrient Platform og kan være vejen til at sikre fosfor til marker, dyr og industri i fremtiden.
Kun to til tre pct. af den danske husdyrgylle bliver i dag separeret. Resultatet er, at gyllen mange steder køres direkte ud på markerne og giver et overskud af fosfor på markerne. Forskningsprojektet Cleanwaste vil forbedre teknologien, så lortet kan sælges til planteavlere, haveejere og gartnerier.
I udlandet har de gjort det længe.Nu er Danmark også begyndt at udnytte de ca. 1.200 tons fosfor, der findes i dansk kategori 2 kødbenmel, som gødning på marken.
Skal Danmark udnytte sit fulde potentiale og blive uafhængig af importeret fosfor? Og kan landbrugs- og fødevareerhvervet og forskere regne med Christiansborgs opbakning? Food & Culture har talt med miljøminister Ida Auken (SF) om fosforudfordringer.
Hjemkundskab
På N. Zahles Seminarieskole nyder eleverne deres hjemkundskabstimer i skolens køkken. Selvom faget er et sjovt afbræk fra ligninger og essays, er undervisningen samtidig seriøs og teoretisk funderet.
Det har ikke været muligt for redaktionen at finde vægtige modstandere af faget hjemkundskab. I stedet har vi spurgt et udvalg af meningsdannere og eksperter om, hvorfor en stærk hjemkundskabsundervisning er vigtig.
Børn i 8-12 års-alderen lærer om mad og sundhed i skolernes ferier på de såkaldte Madskoler, der afvikles landet over. Skolernes succes er vokset år for år, men er nu i fare for at måtte dreje nøglen om, da regeringen sidste år trak deres støtte til projektet.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at en sammenlægning af skole og fritidshjem vil skabe mere plads til hjemkundskab. Tværfaglige projekter kan også være en vej til bedre undervisning.
Det biobaserede samfund
Et nyt samarbejde mellem tre virksomheder og Landbrug & Fødevarer skal raffinere og udvikle biomasseløsninger. Initiativet kommer på det helt rigtige tidspunkt i EU-sammenhæng og rummer et potentielt markedspotentiale på 50 mia. kr. om året, fremhæver samarbejdets partnere.
Forskere fra Aarhus Universitet vil skabe højtydende superkartofler. Kartoflerne skal ikke kun spises, men også levere biomasse til en lang række produkter.
Sukker kan i fremtiden bruges til at fremstille plastik og erstatte de udskældte plastblødgørere i f.eks. legetøj. Den bioteknologiske virksomhed Novozymes har allerede haft succes med at fremstille plast kemikalier fra glukose,
og i fremtiden kan biobaseret kemi spare klimaet for flere millioner tons drivhusgasser.
I dag bliver størstedelen af halmen fra hvede brændt af for at lave energi, hvorved nogle af de fossile næringsstoffer går til spilde. I fremtiden skal kulstoffet i stedet bruges til produktionen af materialer
Hvordan skaffer vi energi og ressourcer nok til fremtiden, når den sidste dråbe olie er pumpet op af undergrunden? Og hvilken rolle skal landbruget spille i fremtidens biobaserede samfund? Food & Culture har bedt folketingets klima- og energiordførere om deres bud på fremtiden.
EU
Alt tyder på, at Kroatien bliver EU’s medlemsland nummer 28 den 1. juli 2013, og landmændene glæder sig allerede nu til den økonomiske støtte, et medlemskab vil udløse. Men de glæder sig næsten endnu mere til de mange muligheder, et stort nyt marked vil åbne for deres produkter.
Hånden skal holdes over landmændene, og de skal ikke overlades til markedskræfterne alene, hvis det står til Frankrig.
I Storbritannien er det kun økologerne, der ser ud til at kunne se den dybere mening med EU´s nye forslag af CAP-reformen.
Kommissionens nye reformforslag til EU´s landbrugspolitik falder ikke i god jord i Italien. Både regeringen og erhvervet mener, at forslaget er for grønt til at kunne hjælpe et trængt italiensk landbrug.
Tyskerne støtter strengere miljøkrav og en begrænset omfordeling af landbrugsstøtten
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er bekendt med trægheden i det internationale politiske arbejde, men hun satser på, at hendes personlige kendskab til en række nøglepersoner kan hjælpe med at lægge byggestenene til en fornuftig reform af EUs landbrugspolitik. Food & Culture har spurgt ministeren, hvad hendes politik vil være.