Social mad
25. jan 2010
"Nej tak", det er svært at få sagt når vennerne eller kollegaen står klar med kage eller andet mundgodt. Social mad er ofte usundt, men der er også positive sider ved at spise i fællesskab.
Måltidet er en social begivenhed, hvor vi bekræfter hinanden i vores gode forhold, hvad enten det er forretningsforbindelser, familie, venner eller kommende kærester, vi spiser med.
Singler laver ikke mad fra bunden. Den står oftere på takeaway, når middagen spises solo. Men det retter sig for
dem, der kommer i fast forhold.
Foran fjernsynet fredag aften og til turen i biffen gnasker danskerne lystigt slik og popcorn i sig.
Syv fyre i Århus har gjort det til en månedlig tradition at mødes over rødt kød og kartofler i det håb, at det vil bevare sammenholdet for fremtiden.
Fælles mad er godt for arbejdsmiljøet. Gode kantineordninger er tegn på anerkendelse fra chefen, det styrker fællesskabet og ville kunne forebygge arbejdsulykker, hvis ellers de fandtes på byggepladserne.
I folkeskolens første seks klassetrin prioriterer lærerne at være til stede i det første kvarter af spisepausen. Det sker for at skabe ro og tryghed. Og så ville det i øvrigt være rart med et madtilbud til alle, mener Danmarks Lærerforening.