Bureaukrati
Mange danske virksomheder oplever, at de administrative byrder er for tunge og uhensigtsmæssige. Et forslag til det nye Folketing kunne derfor være, at det som noget af det første gennemgår det statslige bureaukrati med en smal tandet tættekam. Men ifølge CBS-professor Kaj Ove Pedersen vil det være svært at effektivisere særlig meget på verdens mest eff ektive stat, og kontrollen er i øvrigt guld værd på eksportmarkederne.
F or danske virksomheder, der f.eks. er afhængige af statslige miljøgodkendelser, findes der alene på miljøområdet 54 love, 518 bekendtgørelser og 285 cirkulærer, som skal overholdes, og selvom Økonomi- og Erhvervsministeriets såkaldte AMVAB-målinger viser, at byrderne er faldet med 25 pct. siden 2001, harmonerer de tal dårligt med de faktiske oplevelser, danske fødevarevirksomheder har. I en undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har lavet blandt sine medlemsvirksomheder, oplever 73 pct., at de administrative byrder er steget. Ifølge 59 pct. af virksomhederne er de administrative byrder hæmmende for virksomhedens vækstmuligheder. Også sagsbehandlingstiderne er den gal med. De opleves ifølge halvdelen af virksomhederne som lange og væksthæmmende. Og sidst men ikke mindst synes 64 pct. af de adspurgte, at reglerne er svære at forstå. “Det her er et wake up call til de politikere, der ønsker at tage ansvar for udviklingen af det danske velfærdssamfund fremadrettet,” siger direktør for Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter og fortsætter: “Der er grund til at tænke nyt på dette område. Der er behov for en bedre metode til at måle administrative byrder. Og der bør være fokus på at komme væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden for at spørge virksomhederne, hvad de reelt oplever som byrder i deres hverdag.”
Ressourcer skal udnyttes bedre
Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets analyser stiger værditilvæksten i samfundet med 1,4 mia. kr., hver gang de administrative byrder reduceres med 1 mia. kr. Derfor kan det i en tid, hvor økonomisk vækst står allerhøjest på den politiske dagsorden, være relevant at se på, om der for det danske erhvervsliv og den offentlige forvaltning findes bureaukrati, som med fordel kunne lettes. Claus Søgaard-Richter mener, det er uheldigt, at eksporttunge virksomheder finder bureaukratiet for omfattende og usmidigt, når de seneste nøgletal tyder på, at det for tiden netop er eksporten, der hovedsageligt finansierer det danske velfærdssamfund. Men han anerkender dog også, at visse aspekter af bureaukratiet er nødvendigt og positivt. F.eks. kan den offentlige kontrol i nogle tilfælde fungere som en kvalitetsparameter. I undersøgelsen anerkender lidt under en fjerdedel, at den offentlige kontrol i nogen grad gør det lettere
at eksportere virksomhedens produkter, mens 12 pct. mener det i høj grad. Men der er dog stadig en klar overvægt af skepsis omkring fordelene ved den offentlige kontrol, idet 29 pct. kun i nogen grad synes at se en fordel, mens en fjerdedel slet ikke synes, at der er nogen. “Danske fødevarer skiller sig ud ved deres høje kvalitet og fødevaresikkerhed. Og her spiller den offentlige kontrol selvfølgelig også en rolle, da den giver en troværdighed og sikkerhed omkring produktet. Men der er fortsat behov for at se på, om kontrollen ikke kunne gennemføres mere fleksibelt og enkelt til fordel for både staten og virksomhederne,” siger Claus Søgaard-Richter.
“Danmark er verdens mest eff ektive stat”
Men det er ifølge professor og politolog Kaj Ove Pedersen fra CBS lettere sagt end gjort at lette det offentlige bureaukrati. Han har i flere årtier beskæftiget sig med bureaukrati i sin forskning, og han mener, at bureaukrati af mange fejlagtigt opfattes som noget entydigt negativt. “Bureaukrati opstår jo af gode grunde. Det indgår i et hvert veludviklet demokrati og sikrer den enkelte borgers rettigheder. Der er en klar sammenhæng mellem, hvor sikkert og effektivt et samfund er, og hvordan det er organiseret bureaukratisk. Det er derfor heller ingen tilfældighed, at den danske stat flere år i træk af Verdensbanken er blevet kåret som den mest effektive stat i verden,” siger Ove Kaj Pedersen og tilføjer: “Men derfor bør man selvfølgelig stadig kunne se på, om ikke der er noget, der kan gøres anderledes, eller om der ikke er regler eller lovgivning, som er blevet indhentet af udviklingen. F.eks. fjernede man for nogle år siden regler, som var vedtaget tilbage i 1898. I dem stod der, at der altid skal gå en person med et flag foran et motorkøretøj i byområder. Men at fjerne en sådan regel reducerer jo i sig selv ikke nødvendigvis mængden af bureaukrati, da alle jo ser bort fra den lov,” siger Kaj Ove Pedersen.
Lurpak er skabt af dansk bureaukrati
Det overrasker ham dog ikke, at langt de fleste virksomheder oplever en overvægt af administrative byrder og finder reglerne vanskelige at forstå. Det ville de også opleve i lande, hvor bureaukratiet er langt mindre udviklet end det danske, mener han. “Når det kommer til bureaukratiske byrder, bør danske virksomheder ikke være så utilfredse. Tænk på hæderkronede danske Lurpak, som har mere end hundrede år på bagen.
"Det er takket være et veludviklet dansk kontrolsystem, at dansk smør over hele verden stadig opfattes som noget helt særligt. Det skyldes næppe kun selve mælkekvaliteten men derimod det omdømme, som følger med en troværdig, statslig fødevarekontrol,” forklarer Ove Kaj Pedersen.
Mulighed for ny dagsorden
Han bemærker desuden, at en erhvervsorganisation som Landbrug & Fødevarer også selv er med til at påvirke den bureaukratiske udvikling, fordi de har en særlig dagsorden overfor politikerne, som kan komplicere lovgivningsprocessen. En bemærkning, som Claus Søgaard- Richter tager til efterretning.
“Formålet med den demokratiske proces, som også vi er en del af, er jo, at man i fællesskab finder de bedste løsninger – og både erhvervslivet og det offentlige bør have en målsætning om, at der bliver skabt vækst i Danmark. Den nye regering har en god mulighed for at gøre en forskel og tænke nyt på dette område. Vi lægger derfor op til konstruktivt samarbejde om at sikre effektive regler og offentlig service, der skaber rammer for vækst,” siger Claus Søgaard-Richter.