Forskning
Den danske fødevareforskning skal tænkes ind i verdenssamfundets overordnede udfordringer og levere løsninger, der både kan gøre global gavn og styrke de danske fødevareerhverv, mener manden bag redesign af forskningsmidlernes fordeling.
I juni 2010 offentliggjorde Forsknings- og Innovationsstyrelsen en kortlægning af dansk fødevareforskning, som viste, at den i stort omfang går på tværs af faggrænser. Det er en udvikling, som der skal satses endnu mere på, oplyser vicedirektør i Forsknings- og innovationsstyrelsen Hans Müller Pedersen. “Dansk fødevareforskning leverer i forvejen viden til hele fødevareerhvervet, men som man også kan se det i aftalen ‘Grøn Vækst’ fra 2009 er der et stadig stigende samfundskrav om, at erhvervet skal have en mere grøn profil. Derfor er det min overbevisning, at fremtidens forskning i al almindelighed og indenfor fødevareerhvervet i særdeleshed skal have fokus på at løse nogle af samfundets udfordringer,” siger Hans Müller Pedersen.
Elfenbensforskning duer ikke
Han er leder af et arbejde, der skal udarbejde en plan for dansk fødevareforskning, så den i endnu højere grad kan komme til gavn for erhverv og samfund.
“Jeg tror ikke på det gamle billede af elfenbenstårnsforskning, hvor der sidder en forsker i ensomhed og tænker sig frem til et emne, han eller hun selv tror på. Moderne forskning er problemløsningsorienteret – enten som løsning på et konkret problem eller som et projekt med afsætningsmuligheder i den anden ende,” siger Hans Müller Pedersen.
Det er der dog noget, der tyder på, at en stor del af forskningen allerede er. Ifølge tal fra styrelsen selv går 75 pct. af den offentligt støttede forskning på fødevareområdet til anvendt forskning og udviklingsarbejde, mens det samme tal for virksomhedsfinansieret forskning er helt oppe på 99 pct., så der kun bliver en enkelt pct. til grundforskning.
“Der er flere forskellige kanaler, som støtter fødevareforskning, udvikling og demonstration: Det Strategiske Forskningråd, Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation, EUDP (energiteknologisk udviklingsprogram ) og GUDP ( Grønt Udviklings og Demonstrations Program red.). De fire første har allerede en eller anden form for krav om deltagelse af private, mens GUDP med ‘Strategi 2011–2013’ har indført et krav om, at projekterne skal have lavet forretningsplaner,” siger Hans Müller Pedersen.
Samarbejde på tværs og internationalt
En del af hans arbejde består derfor også i at få videreudviklet samarbejdet mellem de forskellige instanser, så koordination og retning bliver bedre.
“Tidligere havde også Fødevareministeriet strategiske forskningsprogrammer, men med etableringen af GUDP er arbejdsdelingen blevet klarere, fordi Videnskabsministeriet har overtaget ansvaret for den strategiske forskning, mens GUDP understøtter udvikling og demonstration. Nu er opgaven at sikre sammenhængskraft fra de mange forskellige indfaldsvinkler, dansk forskning tager udgangspunkt i,” siger vicedirektøren.
Han påpeger desuden, at en vigtig udviklingsvej for dansk fødevareforskning er at orientere sig mere mod både globale og europæiske samarbejder. “Der er flere midler at søge, hvis man etablerer samarbejder i EU, og derfor anbefaler vi, at man i første omgang orienterer sig mod dem. Men samtidig kan vi se, at der åbner sig store markeder uden for EU, som det vil være yderst relevant at etablere samarbejder med. Brasilien er et eksempel på et land, hvor forskningen kører i højt gear, som vi kan risikere, at blive overhalet af. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi får indgået alliancer, der kan fremtidssikre både den danske forskning, det danske fødevareerhverv og den danske økonomi,” siger Hans Müller Pedersen. '
Danmark i førertrøjen
Den udlægning er man helt enig i i Landbrug & Fødevarer, hvor teamleder for forskning og teknologi Morten Andersen Linnet pointerer, at det danske fødevareerhverv er et af verdens mest internationalt orienterede.
“Vores virksomheder lever i stadig stigende grad af at sælge til et globalt marked, og det er en udvikling, der vil fortsætte. Derfor mener vi også, det er vigtigt, at man får udviklet forsknings- og innovationssamarbejder på tværs af landegrænserne, og det falder jo godt i tråd med Landbrug & Fødevarers præsentation af fire udviklingsveje for det danske fødevareerhverv,” siger Morten Andersen Linnet. Han pointerer, at Danmark fortsat har en international førerposition indenfor flere felter af fødevareforskningen, som skal fastholdes, hvis erhvervet også fremadrettet skal bidrage til vækst og beskæftigelse.
“Det kræver bl.a. et stærkt samarbejde mellem de danske videninstitutioner på området, og vi ser derfor frem til, at den nye plan sikrer et stærkt samspil mellem alle aktørerne på området – både finansierende organer og institutioner. Det er også afgørende, at der er nogle uddannelser af højeste kvalitet, som uddanner tilstrækkeligt med dygtige kandidater til det offentlige og private arbejdsmarked inden for fødevareområdet, og vi vil derfor i opfølgning på fødevareplanen have stærk fokus på uddannelse og rekruttering,” siger Morten Andersen Linnet.