Klynger
Danmark har ubestrideligt et af verdens største fødevareerhverv og betegnes som verdens tredjestørste fødevareklynge. Men den samlede klynge består af mange underklynger, og hvilke skal man satse på?
Silicon Valley var det populære navn på en erhvervsklynge, der fik verdensomspændende omtale. Siden har utallige mennesker, virksomheder, organisationer og lande forsøgt at kopiere eksemplet på mere eller mindre elegante måder. Icon Valley, Silly con valley, chili con valley lyder nogle af de mindre seriøse eksempler. I Danmark er det blandt andet forsøgt med Medicon Valley, der præsenterer Østdanmark og Skåne som en erhvervsklynge for biotechvirksomheder og life science, mens Nederlandene med nogen succes har gjort sig bemærket med en fødevareklynge under navnet Food Valley.
”Ser man objektivt på det, har Danmark mindst de samme forudsætninger og muligheder, som de har i den hollandske version af en fødevareklynge. Men satsningen på klynger og erhvervsfremme indenfor særlige klynger har ikke så stor udbredelse i Danmark, som den har i f.eks. resten af Norden og mange andre steder i verden, og derfor er der ingen geografiske områder i Danmark, der egentlig kan markedsføre sig som en eksisterende fødevareklynge,” siger Søren Madsen, clusterpreneur og ansat ved Agro Food Park i Skejby ved Aarhus.
Tredjestørste klynge i verden
Hans ord modsiges dog i nogen grad af en rapport udgivet af Erhvervs- & Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning & analyse, FORA. Den dokumenterer, at det danske fødevareerhverv er verdens tredjestørste fødevareklynge kun overgået af Bretagne i Frankrig og Ontario i Canada. Men ifølge Søren Madsen er det lidt en tilsnigelse at lade hele Danmark indgå i en samlet fødevareklynge.
”En klynge er både begrænset i geografi og specialisering. Inden for specialisering kan man tale om, at vi f.eks. har en svinekødsklynge, en ingrediensklynge og flere andre, mens vi geografisk ikke er så små endda. Lad os tage mig som eksempel. Det ville ikke være noget problem for mig som familiefar bosiddende i Aarhus at tage ansættelse i Horsens, Viborg, Randers eller andre byer, der ligger i omtrent en times kørsel fra Aarhus. Men det ville kræve anderledes svære argumenter, hvis en københavnsk virksomhed skulle overtale mig til at rykke teltpælene op og flytte til København. Og hvis jeg endelig tog imod tilbuddet, ville jeg gerne vide, at der var et jobmarked i området, som jeg kunne finde ansættelse i, hvis jeg ikke længere fandt det første job attraktivt. Derfor er der snarere tale om, at Danmark har en række mindre fødevareklynger,” siger Søren Madsen.
Massive offentlige investeringer
Han kunne sagtens se Agro Food Park i spidsen for en promovering af Midtjylland eller Storaarhus som én fødevareklynge, men han pointerer, at det er et arbejde, der kræver massive offentlige investeringer, stor dygtighed og stor tålmodighed, hvis det skal lykkes.
”Det hollandske Food Valley har kørt i snart ti år og er først nu, til trods for meget dygtig promovering, ved at vinde anerkendelse som fødevareklynge. Den samme problematik gør sig gældende i Danmark, hvor man jo netop har valgt at stoppe klyngeprojektet Øresund Food Network, som ellers på mange måder har gjort et godt stykke arbejde,” siger Søren Madsen.
Han mener, der er for meget fokus på at ville samle hele fødevareerhvervet i én stor klynge. I stedet bør der fokuseres på enkelte områder, hvor der kan skabes vækst.
”Økologi er et eksempel på en underklynge, som har vist sig at have stort potentiale, og det hjælper enormt på innovationskraften i et erhverv, når det off entlige aktivt er med til at bakke op om det; f.eks. som Københavns Kommune der har lavet en klar målsætning om økologi i kommunens institutioner. Der er flere andre delelementer i fødevareerhvervet, som kunne bakkes op af offentlige indkøb og støtte, og Landbrug & Fødevarers fire udviklingsveje er gode indikatorer for noget af det potentiale, der er i erhvervet, hvis man tør satse på det,” siger Søren Madsen.
Dét, Verden vil have
Det er vand på Landbrug & Fødevarers mølle, og administrerende direktør Carl Aage Dahl takker da også for tilliden.
”Jeg er helt enig med Søren Madsen i hans vurdering af potentialet for det danske fødevareerhverv, men jeg synes, der er plads til en nuancering af hans syn på Danmark som fødevareklynge, Danmark må jo netop betragtes som en samlet region, der opererer på et europæisk og et globalt marked. Og hele erhvervet, lige fra den almindelige svineproducent til Chr. Hansen, er afhængig af den fællesmængde af viden, der er blevet genereret af det samlede erhverv bestående af et rigeligt råvaregrundlag, uddannelses- og forskningsinstitutioner og et væld af virksomheder inden for f.eks. agrotech-, knowhow- energi- og fødevarevirksomheder, som alle vil komme til at bidrage til de fi re udviklingsveje, Landbrug & Fødevarer har beskrevet,” siger Carl Aage Dahl.
Han mener tilgengæld også, der kan være god mening i, at det off entlige bakker op om enkeltdele af fødevarerhvervet, som Søren Madsen foreslår.
”Vi mener, efterspørgslen skal være markedsdrevet, for tvang har aldrig skabt noget godt. Man huske på, at det danske fødevareerhverv lever af vores dybe viden og tradition for at kunne placere os på et globalt marked. Det er det, der gør, at vi kan stille hurtigt om til de produkter markederne efterspørger, og det er det, der skal sikre det danske fødevareerhverv en plads på verdensmarkedet som en fødevareklynge, der leverer det, verden efterspørger,” siger Carl Aage Dahl.