Økologi
01. okt 2011
Hvis de politiske ambitioner om en fordobling eller tredobling af det økologiske landbrugsareal inden 2020 skal indfries, er det ikke hensigtsmæssigt at skære ned i midler til forskning og udvikling. I stedet skal der satses massivt på forskning, så dansk økologi kan være blandt de førende på et globalt marked, mener Landbrug & Fødevarer.
Hvis man kigger på udviklingen af den økologiske markedsandel i Danmark over de sidste tyve år, vil man se en udvikling fra tæt på ingenting i 1990 til lidt over 7 pct. i 2010. Selv da finanskrisens himmel var allermest dyster, kunne det økologiske marked stadig prale af misundelsesværdige vækstrater. Men den udvikling er ikke naturgiven. Verdens næststørste mejeriselskab, new zealandske Fonterra, har meldt ud, at en del af landets økologiske mælkeleverandører skal til at vænne sig til, at deres mælk ikke længere vil blive solgt som økologisk. Markedet for økologisk mælk er ifølge Fonterra nemlig hårdt ramt af den globale recession, der også har sat sine spor i den new zealandske detailhandel. Herhjemme tager Arla ikke nye økologiske producenter ind for øjeblikket, og fra Storbritannien lyder det, at mælkeproducenterne i stigende grad må sætte deres lid til det europæiske marked.
“Men det er vigtigt at pointere, at der også er positive takter. New Zealands australske naboer melder om øget efterspørgsel. I Tyskland har der i årets første halvdel været en mængdemæssig fremgang på 11-12 pct. i salget af økologisk konsummælk og ost, ligesom Frankrig og Italien melder om fremgang i afsætningen i årets første halvdel. Men ligegyldigt om salget går op eller ned i den nærmeste tid, er jeg af den overbevisning, at der vil komme et enormt marked for økologi i de kommende årtier, og derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi har en langsigtet strategi for den økologiske produktion, så vi er klar til at øge eksporten af økologiske varer, når markedet er der til det,” siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Uffe Bie.
Tilgængelighed er nøglen
Tidligere på året offentliggjorde Fødevareøkonomisk Institut, FOI ved KU Life, forskningsprojektet “Økologiske fødevarer – hvor bevæger den økologiske forbruger sig hen?”. Den konkluderer, ligesom Uffe Bie, at danske økologer ikke har grund til at bekymre sig for fremtiden i samme grad som deres new zealandske og britiske kollegaer. Rapporten konkluderer dog også, at der er nogle håndtag, som kan drejes på, hvis man ønsker at hæve den økologiske markedsandel, som der er bred opbakning til på Christiansborg.
“Efterspørgslen efter økologiske fødevarer går i to retninger. Nogle vil efterspørge varer, der, ud over at være økologiske, også har yderligere kvaliteter, f.eks. i forhold til etisk forsvarlig produktion. Andre vil fortsat kun købe økologiske varer, hvis de er relativt billige og nemt tilgængelige. Discountbutikkernes fremgang er et tydeligt eksempel på, hvor potentialet ligger,” siger seniorforsker ved FOI, Tove Christensen. Ifølge hende er det nemlig helt afgørende, hvad der ligger i køledisken, når den økologiske forbruger er på indkøb.
“Mange forbrugere har ikke længere tid til at gå i specialbutikker, men de ville gerne købe mere økologi, hvis varerne fandtes i de butikker, de gør deres indkøb i. Vores forskning viser, at det langt fra kommer af sig selv. Økologi kræver en aktiv indsats på både produktudviklingssiden og informationssiden. F.eks. er der behov for mere viden om, hvordan man når flere forbrugere i detailhandlen, og alt tyder på, at de travle forbrugere vil vælge mere økologisk convenience, hvis det vel at mærke findes til en rimelig pris,” siger Tove Christensen.
Forskningsmidler beskæres med 2/3
Men det står skralt til med vidensopbygningen, viser nye tal fra Icrofs, Internationalt Center for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. De konkluderer nemlig, at der fra 2011 og til og med 2014 vil ske en 2/3 reduktion af forskningsmidler målrettet økologien. I stedet skal økologerne søge forskningsmidler via de puljer, som andre fødevareprojekter søger midler igennem. Og selv om de økologiske projekter godt tåler sammenligning med andre, undrer det alligevel Uffe Bie, at der skæres ned på den samlede mængde, når der foreligger klare politiske mål.
“Forskning er helt afgørende for udvikling af økologien. Bare for at tage nogle eksempler har de økologiske svineproducenter et udtalt behov for at finde noget andet end importerede sojabønner at give dyrene som protein. Blandt planteavlerne er der behov for mere viden om ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider, og på afsætningssiden er der behov for mere forskning omkring forbrugernes behov og vores muligheder for at opfylde disse behov med nye produkter, skånsomme forarbejdningsmetoder, bæredygtig emballering og hvad der ellers skal til. Listen er lang, men hvis vi sætter midlerne af til det, kan vi skabe et stærkt grundlag, så dansk økologi kan blive et flagskib på det globale marked, hvor vi i forvejen står for høj troværdighed, spændende produkter og sikre leverancer,” spår Uffe Bie.