Østarbejdere
Er østarbejdere en gevinst for dansk landbrug? Det mener Landbrug & Fødevarer, som samtidig ser østarbejderne som et væsentligt bidrag til finansieringen af dansk velfærd.
Overskrifter som “Knaldtilbud: Enlige malkepiger fra Ukraine”, “Ukrainer trukket 11.000 i husleje” og “Smed sten og kartofler efter elev” er hentet direkte fra nyhedsartikler om østarbejderes møde med dansk landbrug. Og det er nok ikke helt forkert at sige, at den type historier er med til at skabe et billede af, at dansk landbrug til tider udnytter østeuropæisk arbejdskraft. De belastende overskrifter ærgrer da også Landbrug & Fødevarer, som mener, at få dårlige historier får for meget spalteplads i forhold til mængden af de mange gode historier, som trods alt præger virkeligheden.
“Man kan desværre ikke helt forhindre, at der vil være nogle brodne kar, som vil udnytte reglerne og tilsidesætte almindelig moral for en hurtig gevinst, og det tager vi selvfølgelig afstand fra, ligesom vores rådgivere rundt omkring i landet arbejder målrettet for at rådgive og hjælpe de landmænd, som det kniber for,” siger erhvervspolitisk direktør for Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby. Hun så gerne, at der også kom fokus på de gode historier og de store fordele det giver, når der ansættes arbejdskraft fra Østeuropa. “I opgangstiderne blev der ansat mange østeuropæere i dansk landbrug og i forarbejdningsvirksomhederne. De har været med til at skabe store værdier. Ikke kun i form af indtjening til virksomhederne og løn i medarbejdernes lommer, men også som væsentlige bidrag til finansieringen af dansk velfærd. Derfor bidrager den østeuropæiske arbejdskraft ikke kun positivt til landbruget, men også til Danmark,” siger Lone Saaby.
Omfattet af den frie bevægelighed
Dansk landbrug beskæftiger traditionelt mange udlændinge. Især fra Østeuropa har det de seneste mange år været populært at rekruttere arbejdskraft og praktikanter. Det skyldes ikke mindst EUs udvidelse i 2004, hvor ti østeuropæiske lande blev optaget i det europæiske fællesskab og senest i 2007, hvor også Bulgarien og Rumænien blev optaget. Det har givet landbruget en ny rekrutteringskilde i en tid, hvor der grundet højkonjunktur har været stærk mangel på arbejdskraft.
“Statsborgere fra de 12 nye EU-lande er siden ophævelsen af Østaftalen fuldt ud omfattet af den frie bevægelighed inden for EU. De kan derfor tage arbejde i Danmark uden at skulle have en arbejdstilladelse først. De skal blot henvende sig hos statsforvaltningen. Arbejdstagere fra lande uden for EU skal have en arbejdstilladelse fra os, hvilket også kan gå hurtigt og smidigt afhængigt af de konkrete omstændigheder,” siger kontorchef i Udlændingestyrelsen, Morten Bo Laursen.
Løn efter kvalifikationer
Østaftalen blev indført for at sikre stabilitet på det danske arbejdsmarked og for at sikre ordentlige arbejdsforhold, men med dens ophævelse i 2009 har østarbejdere fra de 12 nye lande kunne arbejde uden arbejdstilladelser og principielt til et lønniveau, som arbejdsgiver og arbejdstager selv fastsætter. Den frihed gælder imidlertid kun for små landbrug, der ikke har indgået overenskomster, hvorimod slagterier, mejerier og andre virksomheder er dækket af overenskomster og skal overholde krav om mindsteløn, pension og feriepenge.
Med Østaftalens ophævelse kan en dansk landmand ansætte uden overenskomst. Det er typisk de mindre landbrug, der ansætte østarbejdere fra de nye EU-lande til en meget lav løn.
“Vi opfordrer landmænd til at lønne alle medarbejdere efter kvalifikationer uanset nationalitet. Samtidig er danske landbrugsog fødevarevirksomheder indstillet på, at attraktive løn- og ansættelsesforhold på lang sigt er nødvendige for at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Løndannelsen vil ske på baggrund af de generelle rammer for både det danske og europæiske arbejdsmarked. Det vil indebære en betydelig lønspredning, uden at det påvirker medarbejdernes tilfredshed med ansættelsesforholdet. Derfor er det en skrøne at tro, at landbruget har udenlandske medarbejdere alene for at få adgang til billig arbejdskraft. Landbruget ansætter udlændinge, fordi de er gode medarbejdere til en konkurrencedygtig pris,” siger Lone Saaby.
Ingen lov om generel mindsteløn
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mener ikke, at folketinget skal blande sig mere i aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter end allerhøjest nødvendigt.
“Jeg lægger meget vægt på, at arbejdsmarkedet ikke bliver opdelt i et A- og et B-hold. Jeg er klar over, at vi har nogle særlige udfordringer i forhold til arbejdskraft fra visse europæiske lande, hvor lønvilkårene fortsat er så lave, at incitamentet til at tage lavtlønnet arbejde i Danmark kan være stort. Og ikke mindst større end for ledige danskere. Jeg sætter dog min lid til, at arbejdsmarkedets parter lever op til det ansvar, som de gerne vil have. Nemlig at sikre ordentlige løn – og arbejdsvilkår. Jeg har noteret mig, at 3F og GLS-A for ganske nylig under overenskomstforhandlingerne på det grønne område, forhandlede sig frem til en aftale, som betyder, at udenlandske lønmodtagere vil have ret til samme løn- og ansættelsesvilkår som danskere. Jeg vil derfor ikke lovgive om en generel mindsteløn i Danmark,” siger beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V).