Vandplaner
01. mar 2011
Dansk landbrugs- og fødevareproduktion er placeret i en skruestik mellem hensyn til konkurrenceevne og hensyn til miljøet. På den ene side skal vandmiljøet sikres en god økologisk tilstand. Det står ikke til diskussion, for det har EU bestemt.
I Danmark er det blevet fortolket derhen, at vi skal reducere kvælstofudledningen 19.000 tons for at sikre et bedre vandmiljø. På den anden side udviser miljøministeren forståelse for, at det kan skævvride danske landmænds konkurrenceevne, hvis reduktionen bliver tvunget igennem, før andre lande gør det samme. Derfor kigger man nu på muligheder for at finde alternative løsninger, der ikke lægger (endnu) flere omkostninger og kontrol over på et tynget erhverv, der ellers vil sakke bagud i den internationale konkurrence og beskæftige færre mennesker.
At dansk landbrug faktisk er blandt verdens bedste til at udnytte og fastholde kvælstoff et der, hvor det rent faktisk gør gavn, er en ofte VAND versus PRODUKTION overset detalje. Danske landmænd har, som Landbrug & Fødevarers vand- og naturchef fastslår det, mere end halveret udledningen af kvælstof siden midt i firserne, hvor den første handlingsplan for at nedbringe miljøbelastningen trådte i kraft. Han causerer samtidig over, hvad der mon ville ske, hvis man bad transportbranchen om at foretage sammen manøvre!
Men de aktuelle vandplaner handler ikke om transportbranchen, og politisk kigges der på, hvordan reduktionen af de udskudte 10.000 tons kvælstof fortsat kan indfris. Et bud er naturens eget kredsløb, der kan være med til fremme et endnu renere vandmiljø: Sten, muslinger, tang og konstruerede vådområder kan ilte det vigtige vand og sænke kvælstofniveauet. Helt naturligt.