Det biobaserede samfund
Olie er både en knap og bekostelig ressource, og før eller siden er verdens depoter tomme. Det er derfor nødvendigt at finde et langsigtet alternativ til det sorte guld. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan fremtidens samfund køre på biomasse. Den holdning deles af en førende forsker på området.
Fremtidens energi og råmaterialer findes højst sandsynligt ikke i mørke oliebrønde i Mellemøsten, Rusland og USA, men på solbeskinnede marker og på bunden af din skraldespand. En stor del af verdens produktion af elektricitet, brændstof og kemi kan på sigt skabes af organiske rester fra plante- og fødevareproduktion og af husholdningsaffald, bedre kendt som biomasse. I takt med at verdens befolkning vokser sig større og større, bliver der kamp om de ressourcer, der i 2050 skal tilfredsstille efterspørgslen fra op imod 9 mia. mennesker. Udover fødevarer er der brug for holdbare løsninger indenfor energi og råmaterialer, der kan erstatte benzinen i bilen og plastikkomponenterne i din computer. Dertil kommer kampen for at reducere udslippet af CO² og andre drivhusgasser for at beskytte naturen og klimaet. Biomasse er ifølge Landbrug & Fødevarer derfor en helt afgørende ressource i fremtidens samfund.
“I dag bruger vi olie til produktion af alt fra plast og energi til brændstof, og det er ikke holdbart på den lange bane. I stedet for olie skal vi blive bedre til at udnytte resterne fra planteproduktionen, som vil være et af vores vigtigste råstoffer. Det kræver, at vi inden for plantesektoren har fremstilling, forædling og udnyttelse af biomasse for øje. Landbruget skal primært levere fødevarer og foder, men skal i frem tiden også sørge for biomasse til energi i form af biogas og bioethanol og råstoffer til livsnødvendige materialer. Selvom 95 pct. af verdens olie bruges til energiproduktion, findes der oliebaserede produkter i alt fra hjemmecomputere og tøj til medicinsk udstyr og emballage,” siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl.
3,5 mio. tons mindre CO2
Under jordens overflade flyder der mindre og mindre af den olie, som er grundlaget for verdensøkonomien og hele det moderne produktionsapparat. Olien bruges i dag i vores biler, skibe og fly, men også i mange af de husholdningsprodukter, vi dagligt bruger. Olie er dog, ligesom kul, en ressource med en udløbsdato, og i den nære fremtid vil jordens depoter være tomme. Men hvor den ene ressource er ved at forsvinde, findes der ressourcer, der ligger uudnyttede hen. Hvis der alene kigges på energipotentialet i husdyrgødning og andre typer af restbiomasse, som kan bruges til produktion af biogas, kan det ifølge Brancheforeningen for Biogas erstatte mellem 20 og 25 pct. af det nuværende naturgasforbrug i Danmark. Samtidig ville det reducere udslippet af CO² med op imod 3,5 mio. tons årligt.
“Vi udnytter imidlertid stadig kun omkring 6–7 pct. af husdyrgødningen til biogas. Samtidig brænder vi store mængder organisk affald fra husstande. Det kan få alvorlige konsekvenser, da man ved forbrænding destruerer værdifulde næringsstoffer som f.eks. fosfor. Fosfor er et afgørende næringsstof for planteproduktion og er, ligesom olie, en meget knap ressource, som vi ikke har råd til at miste. I fremtiden vil biomassen kunne sælges til bioraffinaderier, hvilket vil give en naturlig værdiforøgelse af landmandens overskudsproduktion samtidig med, at næringsstofferne vender tilbage til jorden. Idéen bag det biobaserede samfund er i bund og grund at udnytte vores ressourcer bedst muligt og med størst udbytte,” forklarer Carl Aage Dahl.
Lige vilkår for vind- og bioenergi Landbrug & Fødevarer er indgået i et samarbejde med DONG Energy, Haldor Torpsøe og Novozymes for at fremskynde forskning og udvikling indenfor biomasse. Men for at virksomheder og fødevareerhvervet kan satse helhjertet på biomasse, kræver det bedre betingelser for den spirende bioindustri.
“Det er nødvendigt med højere afregningspriser for f.eks. biogas for at gøre den grønne energi til en rentabel forretning. Vindenergi sælges i dag for en langt højere pris, og vi mener, at bioenergien burde få samme vilkår,” siger Carl Aage Dahl. Den holdning deler han med professor Claus Felby, KU-LIFE, der er en af landets førende eksperter indenfor biomasse.
“Vindenergi sælges i dag tre gange dyrere end den normale fossilbaserede energi. Hvis biogas blev solgt for tre gange markedsprisen, så ville det virkelig rykke på området. Det er samme problem med f.eks. halm, hvor landmændene får 800 kr. pr. ton, hvis det sendes til afbrænding på et kraftværk. Men hvis landmændene vil bruge halmen som genanvendeligt biomateriale, så får de nul og nix. I mine øjne er vores regler, afgifter og afregningsforhold fanget i 1990,” siger professoren.
Han mener desuden, at det er på tide at droppe diskussionen om, hvorvidt der skal satses på vind-, sol- eller bioenergi. Der skal i stedet tænkes i helheder. Løsningen kan være at udvikle et intelligent system, hvor alle de vedvarende energityper spiller sammen, da biomasse alene aldrig vil kunne dække energibehovet. Og det kan ifølge professoren ikke gå hurtigt nok med forskning og udvikling, da det biobaserede samfund kræver en enorm ændring i vores energiforsyning, infrastruktur og økonomi.
“Problemet er, at fristen allerede er overskredet. Vi har sovet i timen. Det er jo ikke bare en mobiltelefon, der skal udvikles. Det drejer sig om en enorm omlægning, som kræver betydelige investeringer, planlægning og ikke mindst store politiske beslutninger. Beslutninger som der, indtil videre, ikke har været vilje til at træffe. Der er desværre ingen gratis frokost, og der er ingen tvivl om, at det bliver en kostbar affære, men teknologien findes, og Danmark er i en førerposition. Vi har chancen for at være first movers, hvilket vil skabe jobs, især i Udkantsdanmark og give eksportmuligheder, men befolkningen, politikerne og virksomhederne skal være villige til at investere ressourcerne. Landbruget kommer til at spille en stor rolle i det her, og fødevareerhvervet har allerede været med helt fremme i udviklingen, hvor der virkelig sker meget indenfor energi, miljø og integration af biomassen i energisektoren,” siger Claus Felby.