EU
(Foto: Carsten Andersen)
Både Europaministeren og Landbrug & Fødevarer mener, at landbrugs- og fødevareerhvervet skal spille en afgørende rolle i løsningen af fremtidens vigtigste udfordringer. Og de er enige om, at det vil kræve et stærkt og samarbejdende EU. De næste seks måneder skal Danmark bevise sit værd som formandsland.
Enhver, der har sat sine ben i det europæiske kontinentets politiske førerbunker i Bruxelles eller har fulgt med i de sidste par års EUdækning i medierne, vil formentlig have en fornemmelse af, at beslutninger i EU kun træffes efter usædvanligt modne overvejelser og først efter, at alt er vendt og drejet og grundigt afstemt efter alle 27 medlemslandes politiske særinteresser.
Danmark overtager første nytårsdag formandskabet i EU og holder herefter rorpinden frem til sommerferien. Med seks formandskaber på CV´et er Danmark et erfarent land, som der er store forventninger til. Blandt de håbefulde er Landbrug & Fødevarer, som især er interesseret i behandlingen af forslaget til den ny landbrugsreform, CAP2013.
“Vi ser gerne, at den danske regering under sit formandskab arbejder hårdt for at tænke vækst og konkurrenceevne ind i enhver dagsorden.Den nuværende krise vil fylde meget, men verden og Europa står overfor en række alvorlige udfordringer med klima og overbefolkning, som vil kræve kontroversielle beslutninger, hvis vi som kontinent skal have en reel chance for at komme op med de rette løsninger,” siger formand i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen.
Europa skal arbejde sammen om det samme Hans fokus er naturligt mest rettet mod fødevareerhvervet, men i forhold til de langsigtede udfordringer er Niels Jørgen Pedersen heller ikke i tvivl om, at det netop er mod de højtudviklede europæiske landbrug og fødevarevirksomheder, at EU´s politikere skal rette deres fokus.
“Vi har tradition for at være de mest ambitiøse, når det kommer til grønne løsninger og eff ektiv fødevareproduktion. Men netop derfor er det også afgørende, at man bruger midlerne dér, hvor de har den største eff ekt og sørger for at prioritere den nødvendige forskning og udvikling,” siger Niels Jørgen Pedersen.
I det forslag til landbrugsreform, som EU´s landbrugskommissær Dacian Ciolos har lagt frem, lægges der op til en udjævning af landbrugsstøtten. Det betyder, at danske landmænd og fødevarevirksomheder vil komme til at modtage mindre, selvom de er blandt dem, der i forvejen har det højeste udgiftstryk og producerer mest miljøvenligt og eff ektivt.
“Den grundlæggende idé med det indre marked, som vi er store tilhængere af, har været at skabe en markedsplads med lige vilkår for alle. Man bør kunne forvente, at der gælder de samme regler uanset, om man er dansker eller cypriot, så man ikke straff er visionære lande for at være gode eksempler, som Danmark f.eks. er det på miljø- og veterinærområdet. Skal Europa have en chance mod de nye vækstøkonomier og samtidig løse nogle af det moderne menneskes allerstørste udfordringer, er vi stærkest, hvis vi indenfor EU´s grænser spiller efter de samme regler,” siger Niels Jørgen Pedersen.
Indre marked skal videreudvikles
Den analyse deler Europaminister Nicolai Wammen (S). Han er heller ikke i tvivl om, at dagsordenen det næste halve år vil være præget af den vanskelige økonomiske situation, som Europa befi nder sig i.
“Vi skal holde sammen på Europa og bygge bro mellem de lande, der er med i euroen, og de lande, der står udenfor. Vi skal genvinde markedernes og befolkningens tillid til det europæiske projekt, og vi skal skabe vækst og beskæftigelse. Det er en vigtig prioritet for regeringen under formandskabet, ligesom vi generelt vil arbejde for at fremtidssikre det europæiske budget og samarbejde ved at fokusere på grøn vækst,” siger Nicolaj Wammen. Han ser også det indre marked spille en afgørende rolle for den fremtidige vækst i Europa.
“Det indre marked har jo, siden det blev etableret i 1992, været en kæmpe succes for Europas virksomheder og forbrugere. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Alle dele af det indre marked skal videreudvikles. Det gælder f.eks. indenfor det digitale område,” siger Europaministeren.
Landbrugsstøtte skal være effektiv Når EU i fremtiden skal tage ansvar for miljø og klima, vil Nicolaj Wammen ikke tøve med at bruge landbrugspolitikken som instrument.
“En meget vigtig opgave for det kommende EU-formandskab er naturligvis arbejdet med reformen af den fælles landbrugspolitik, der skal ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne af EU’s kommende budget for perioden 2014–20. Helt overordnet vil vi fra dansk side arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EUpå en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene. Regeringen lægger vægt på, at landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage til en omkostningseff ektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet,” siger han og fortsætter:
“EU skal først og fremmest stå sammen. Intet land i Europa - uanset hvor stort det er – kan klare udfordringerne i den globaliserede verden uden at samarbejde. Vi skal styrke vores strategiske partnerskaber, og vi skal f.eks. fortsat arbejde for yderligere åbninger for de europæiske virksomheder på de globale markeder. Vi skal også rette EU’s politikker og budgetter mere mod fremtidens vækstområder. Vi skal blive ved med at tænke nyt, og vi skal investere i innovation og viden,” siger Nicolaj Wammen.