Af Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet

Den nyeste rapport med resultater fra den nationale kostundersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2011-2013 blev offentliggjort i marts 2015. En af konklusionerne er, at danskerne spiser for meget mættet fedt målt i forhold til, hvad der er sundhedsmæssigt anbefalelsesværdigt.

Det er først og fremmest kvaliteten af kostens fedt, der er vigtig af sundhedsmæssige årsager – det vil sige fedtsyrernes indbyrdes forhold. Således bør mættet fedt udgøre mindre end 10 pct. af energien i vores kost. Enkeltumættet fedt kan udgøre 10-20 pct. af energien, mens flerumættet bør udgøre 5-10 pct. af energien.

Baggrunden for denne fordeling er en videnskabeligt overbevisende mængde undersøgelser, der viser, at når mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt, sænkes blodets indhold af det skadelige kolesterol, ligesom risikoen for hjertekarsygdomme mindskes.

Anbefalingen går igen i europæiske og amerikanske anbefalinger såvel som hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Der er således enighed på verdensplan.

Næringsstofanbefalinger skal oversættes til mad

Befolkninger får næringsstofferne gennem den mad, de spiser, og derfor ”oversættes” næringsstofanbefalingerne til nationale kostråd.

For at få en sund fedtsyresammensætning i danskerens kost anbefales det, at der byttes rundt på nogle af de fødevarer, vi spiser. Mættet fedt får vi fra langt de fleste fødevaregrupper, men de største kilder er: fedtstoffer, herunder smør og blandingsprodukter, mælkeprodukter inkl. ost, samt kød.

Ifølge kostrådene kan en sund fedtsyrebalance opnås ved at bytte noget af det animalske fedt ud med vegetabilsk fedt, for eksempel noget af smørret med planteolier som raps- og olivenolie, ved at bytte fede mejeriprodukter ud med de fedtfattige, ved at bytte fedt kød ud med magert kød og fisk, og erstatte hvidt brød med fiberrige fuldkornsprodukter. Også visse grøntsager og nødder bidrager til en sund fedtsyresammensætning.

Forskning sætter fokus på mælkeprodukter

Forskning i sammenhæng mellem sygdomsrisiko og mejeriprodukter inddrager oftest mælk og surmælksprodukter, i et vist omfang ost og mere sjældent smør. Nyere meta-analyser, der har fokuseret på diabetes, slagtilfælde og hjertesygdom har fundet, at et indtag af primært fedtfattige produkter samt ost var forbundet med en nedsat risiko.

Når resultater skal bruges i forhold til kostrådene, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke mængder der er indtaget i undersøgelserne. Det er ikke altid velbeskrevet. I de undersøgelser, hvor det har været muligt at beregne på indtaget, har det gennemsnitlige daglige indtag, der var forbundet med lav risiko, ligget på ca. 200 g mælk, ca. 50 g yoghurt og ca. 30 g ost, dvs. lidt mindre mælk og ost end i danskernes gennemsnitskost.

Med ost peger resultaterne i forskellige retninger. Korttidsstudier tyder på, at det mættede fedt i ost påvirker risikofaktorer anderledes end mættet fedt fra smør. En helt ny oversigtsartikel fra 2015 over sammenhængen mellem ost og risiko for hjerte-karsygdom viste både øget og nedsat risiko i de refererede befolkningsundersøgelser samt, at interventionsstudier med ost sammenlignet med smør ikke påviste en skadelig effekt på blodets indhold af kolesterol.

Samlet set giver forskningen i mejeriprodukter imidlertid ikke anledning til på nuværende tidspunkt at ændre i anbefalingen om at indtage mælk og ost i passende mængde og at skifte til de fedtfattige varianter.

Fremtidig forskning gør os klogere på kostråd

Mættet fedt består af en række forskellige fedtsyrer med forskelige biologiske virkninger, herunder forskellig effekt på blodets indhold af kolesterol. Mættet fedt findes i langt de fleste fødevarer, og der forskes løbende i betydningen af, hvilke fødevaregrupper det mættede fedt kommer fra og i samspillet med øvrige stoffer i fødevarerne. Inden for de seneste ca. 10 år er der kommet nye forskningsresultater, der peger på, at forskningen bør fokusere yderligere på selve fødevarernes effekt. Forskningen i ost er et godt eksempel på dette.

Måske vil denne forskning en dag være så overbevisende, at vi kan differentiere endnu mere i de officielle kostråd til befolkningen.

LÆS OGSÅ Mættet fedt - ven eller fjende af hjertet?