”Overvind din sukkerafhængighed.”
”Sukker er vor tids farligste stof og kan sammenlignes med alkohol og tobak.”
"Sukker er mere vanedannende end heroin.”

Sådan lyder nogle af de overskrifter, som florerer i nyhedsbilledet og blandt alternative behandlere, hvis man googler sukker i forhold til afhængighed.

Men ligesom Mark Twain telegraferede, da han læste sin egen nekrolog, så er rygterne om sukkers destruktive og afhængighedsskabende egenskaber stærkt overdrevne.
Det mener flere eksperter.

”Det er helt ude i hampen at sammenligne sukker med heroin,” siger Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring og leder af Center for Bevidst Sundhed.

Ifølge Per Brændgaard blander man begreberne begreberne afhængighed og misbrug sammen, hvis man taler om sukkerafhængighed

LÆS OGSÅ Sukkerdebat udfordrer fødevareproducenter

Misbrug og afhængighed er ikke det samme

Per Brændgaard forklarer, at man kan misbruge sukker, ligesom man kan misbruge alt muligt andet, eksempelvis Facebook, internet, sex og arbejde, men det betyder ikke, at man skal forbyde det. I virkeligheden handler det om at blive bevidst om sine spisemønstre. 

”Dynamikken er det samme, uanset hvad man misbruger. Misbruget ligger i, hvis man bruger sukkerspisning til at håndtere psykisk sult," siger Per Brændgaard og fortsætter:

"I og med at sukker giver så meget nydelse, vænner nogle mennesker sig til, at det kan virke afstressende og reducere ubehagelige følelser. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Lidt som at tisse i bukserne.”

Han understreger, at man skal begynde med at undersøge, om man overhovedet har et problem.

"En stor trang til sukker af og til - er ikke et problem. Hvis du derimod har svært ved at styre dit indtag og spiser voldsomme mængder sukker, slik og chokolade på én gang og får det meget ubehageligt bagefter, kan du have en spiseforstyrrelse, der skal behandles,” siger Per Brændgaard.

Det ikke er dog ikke de metoder, som alternative behandlere bruger til at kurere såkaldt sukkerafhængighed (red: det kan fx være akupunktur og hypnose), der - ifølge Per Brændgaard, skal bruges til at afhjælpe alvorlige spiseforstyrrelser som bulimi og BED, altså Binge Eating Disorder (tvangs-overspisning).

LÆS OGSÅ En personlig beretning: "Min historie om overspisning"

Afhængig af at spise usundt

Psykolog og klinisk diætist, Inge Vinding, afliver også myten om sukkerafhængighed.

”Det kommer an på, hvordan man definerer afhængighed, men man kan ikke blive afhængig af sukker som stof. Det giver ingen mening,” siger Inge Vinding, der arbejder som privatpraktiserende med klinik i Aarhus og Ry, hvor hun rådgiver børn, unge og voksne med overvægt og spiseforstyrrelser.

Det er - påpeger Inge Vinding - lidt ligesom, når folk taler om, at de er deprimerede eller stressede. Bare fordi man har lyst til et stykke chokolade hver aften, så betyder det ikke, at man er afhængig. Hun påpeger, at der ikke er dokumentation for, at sukker i sig skulle være afhængighedsskabende.

”Nogle mennesker, der er kommet lidt længere ud end bare at trøstespise, dæmper negative følelser og stress med kalorieholdig mad,” siger Inge Vinding og forklarer, at man i internationale forskerkredse i stedet for ’food addiction’, afhængighed af bestemte fødevarer, taler om ’eating addiction’”, afhængighed af at spise på en bestemt måde.

Det gælder især kage, slik, chokolade, is - og andre fødevarer, der indeholder sukker og/eller fedt.

LÆS OGSÅ Kan man blive afhængig af sukker?

Fødevarestyrelsen: Nul sukker er at gå over gevind

Danske børn får i gennemsnit mere sukker end anbefalet på trods af de seneste års massive fokus på sukker i kosten, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. Derfor mener Fødevarestyrelsen, at der fortsat er grund til at begrænse børns tilgang til sukker i for eksempel daginstitutionerne, skoler og idrætsklubber.

Men det er ikke det samme som, at der er brug for et forbud:

”Vi anbefaler ikke at eksempelvis institutionerne indfører nul-sukker-politik. Det er institutionernes og forældrenes egen beslutning. Jeg ved, at der er nogle få institutioner, som går over gevind og eksempelvis siger, at der slet ikke må bruges sukker i maden. Det er ikke vores budskab,” har kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander, sagt til Nordic Sugars tidsskift Perspektiv.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at institutionerne får en politik for mad og måltider, hvor der er plads til, at der engang imellem fejres særlige begivenheder med en kage eller andet. 

”Der skal være plads til hygge – både i institutionen og i hjemmet, og vi prædiker bestemt ikke askese, men opfordrer folk til at tænke over mængderne,” udtaler Else Molander til Perspektiv.

LÆS OGSÅ Tænk over mængderne, når børn får sukker

Frygt giver usundt forhold til sukker

Cand.scient. i human ernæring, Per Brændgaard, mener, at vi skal meget påpasselige med den sprogbrug, der kendetegner sukkerdebatten:

”Sukker bliver opfattet som det rene gift. Som djævlen i maden, der skal udryddes ved detox-kure. Problemet ved det er, at det har den paradoksale effekt, at folk bliver mere fanget af deres sukkertrang”.

Det svarer til at sige, at det er usundt at trække vejret for meget. Så vil folk tænke alt for meget over, om de trækker vejret for meget. Det forhindrer folk i at få et naturligt forhold til sukker:

”Der er brug for at få udrenset myterne om sukker,” siger Per Brændgaard.

Han bliver suppleret af psykolog og klinisk diætist Inge Vinding, der peger på, at vores frygt for bestemte fødevarer skifter takt med aktuelle trends:

”Kulhydrater har i flere været dømt ude som det rene gift - og i øjeblikket er det gluten, der står for skud. Hvad bliver det næste, der skal i skammekrogen?”.

LÆS OGSÅ Concito: Glutenfri diæt skader klimaet

 


Tagget med Forbrug, Sundhed, Sygdom