Af og til nærmer nysgerrige slagtekyllinger sig spisebordet på familiens terrasse.

”Jeg synes jo, det var så yndigt i starten,” siger Marianne Boldsen.

”Men det er lige indtil, man skvatter i en kyllingelort,” griner hun.

Marianne Boldsen er kæreste med den vestjyske kyllingeproducent Hans Johnsen. Hos ham har slagtekyllingerne direkte adgang til familiens private arealer, når de efter fem ugers levetid bliver sluppet ud af stalden.

Bag om Coops nye velfærds-produkt

Vi befinder os uden for Tønder i Sønderjylland, hvor blandt andre Hans Johnsen opfostrer Coops nye velfærdskyllinger, der bærer titlen ’Sødam frilandskylling’. Der stilles stort set de samme krav til dyrevelfærden som i produktionen af økologiske kyllinger. Men prisen på Sødam-kyllingerne holdes væsentlig lavere, fordi de ikke får økologisk foder.

I skrivende stund koster de 89 kroner i Fakta og konkurrerer dermed både prismæssigt og dyrevelfærdsmæssigt med Nettos fransk-opdrættede Løgismose-kyllinger.

Begge er eksempler på de ’mellemprodukter’, som detailbranchen vil satse på i de kommende år. Det vil sige produkter, der lægger sig mellem konventionelt og økologisk.

LÆS OGSÅ Mere dyrevelfærd på vej i danske kølediske

Vokser halvt så hurtigt

Hans Johnsen banker forsigtigt på døren ind til en flok tre uger gamle frilandskyllinger. Han åbner langsomt, og pippene summer ud. Pippene bliver markant højere, da overtegnede træder et skridt ind i stalden: Mange af kyllingerne fræser ned i den modsatte halvdel af stalden, mens de basker med vingerne.

De giver ikke just indtryk af at være hverken apatiske eller gangbesværede – noget som mange konventionelle kyllinger døjer med, fordi de er fremavlet til at vokse med cirka 60 gram per dag. Sødams frilandskyllinger vokser med 35 gram om dagen.

Mere plads

Nogle af kyllingerne roder intenst i jorden. Andre ligger som limet sammen i store klumper. Og atter andre sidder for sig selv på siddepinde: En luksus, som ikke findes i konventionelle kyllingeproduktioner.

Der er plads nok til privatliv. Hans Johnsen må maksimalt holde 13 kyllinger per kvadratmeter indendørs, og når kyllingerne bliver fem uger gamle, får de adgang til udendørs græsarealer fra 7.00 til 21.00.

Hans Johnsen siger om tankerne bag:

"Jeg kunne slet ikke drive landbrug, som de gør i dag med de store huse. Det der med at pace et dyr frem, det er ikke lige os. Her kommer kyllingen ud og gør, som den skal, og arbejder i jorden. Den bruger det hele. Det er en rigtig, rigtig dejlig form for landbrug. Jeg nyder det hver dag, når jeg skal lukke dem ud.”

Fuldfede kyllinger med næbbet i mudderet

Det er ikke muligt for foodculture.dk at se nogen af Coops nye frilandskyllinger i udendørs aktion, fordi ingen af dem er over fem uger gamle, da foodculture.dk besøger produktionen. Men på et tilstødende græsareal opholder nogle af Hans Johnsens økologiske kyllinger sig. De vokser i samme tempo som frilandskyllingerne og har ingen tegn på gangbesvær. Kyllingerne løber frimodigt rundt i græs og mudder, mens de roder i jorden.

Forsker: ”Dyrevelfærden er markant bedre”

Peter Sandøe er professor i bioetik ved Københavns Universitet og arbejder med markedsdrevet dyrevelfærd. Efter at få præsenteret fakta og observationer om ’Sødam frilandskyllingen’, siger han:

”Dyrevelfærden er markant bedre end hos de konventionelle kyllinger. De vokser ikke så hurtigt, som de konventionelle kyllinger gør, og de har væsentligt bedre plads til at bevæge sig på. Det betyder, at de formodentlig vil undgå en del af de benproblemer, som de konventionelle kyllinger har.”

Flere ressourcer og udfoldelsesmuligheder

Han peger også på, at Sødam-kyllingerne har flere ressourcer og udfoldelsesmuligheder.

”De får grovfoder og græs, de kommer op at sidde på en siddepind om natten, og de sidste uger af deres liv har de mulighed for at komme ud. Ser man på det fra kyllingens synsvinkel, synes denne produktion at være på linje med den økologiske. Kyllingerne er nemlig ligeglade med, om de får økologisk foder.”

Han understreger dog, at kyllinger, der har adgang til udearealer, typisk får flere trædepudesvidninger end konventionelle kyllinger - formodentlig fordi der er mere fugtigt udenfor end indenfor.

”Men dette er efter min opfattelse et rigtigt godt bud på en velfærdskylling,” lyder dommen.

Landmanden leverer det, forbrugerne efterspørger

Det var hensynet til dyrevelfærd, der fik Hans Johnsen til at vælge denne produktionsform. Men samtidig tager han konventionelle producenter i forsvar over for den ’hetz’, han mener, de af og til udsættes for.

”Det er forbrugerne og kæderne, der har bedt om deres vare. Landmanden leverer jo kun det, forbrugerne efterspørger,” siger han.

LÆS OGSÅ Interessen for dyrevelfærd er eksploderet

 


Tagget med Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Forbrug