30.506.

Så mange jersey-tyrekalve blev aflivet i 2014 i de danske landbrug. Og tallet har ligget nogenlunde stabilt på det niveau igennem flere år. Således var tallet 31.384 i 2013 og 30.286 i 2012. Det svarer til at over 80 pct. af de fødte tyrekalve af racen jersey bliver aflivet kort efter fødslen i Danmark.

Men to nye initiativer fører ifølge Peter Larson, avlskoordinator i kvægavlsforeningen Viking Genetics, til, at det antal efter alt at dømme vil faldet til omtrent det halve niveau over de næste fem år. Det vender vi tilbage til.

Den bærende grund til at kalvene bliver aflivet er, at der ikke er økonomi for landmanden i at lade kalvene leve. Tilvæksten for jerseytyrene er simpelthen væsentlig lavere end for andre kødkvægsracer til sammenligning. Dermed bliver det dels for dyrt at sælge kalvene, når de er slagtemodne, dels er der ikke etableret et marked for at sælge dem. Men hvad kan man så gøre?

”Det vigtigste er at skabe basis for landmanden til at få økonomi i det her,” siger Allan Munch Mortensen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer.

EU’s slagtedyrspræmie er ikke nok

EU har i øjeblikket vedtaget en slagtedyrspræmie, som vil sige at landmanden får støtte for hvert slagtedyr han producerer, men den bortfalder i 2019 og er ifølge Allan Munch Mortensen ikke en bæredygtig størrelse at regne med fremover, da der ikke er udsigt til, at den fortsætter.

”Præmien bærer produktionen oppe økonomisk i dag, men vi skal forberede os på en fremtid uden den. I dag får landmanden 750 kr. pr. slagtedyr svarende til ca. 3 kr. pr. kg kød i slagtevægt. Det niveau skal vi fremover bliver bedre til at opretholde på en anden måde. Og vi skal gøre det endnu mere økonomisk attraktivt for landmanden, end det er i dag,” siger Allan Munch Mortensen.

SE OGSÅ Specialsæd dæmmer op for aflivninger af kalve

Hver femte inseminering er kønssorteret i dag

Grundlæggende er der to muligheder, med mindre man vil lovgive om nogle nye standarder, som landmændene herefter er tvunget til at overholde, fortæller kvægavlsforeningen Viking Genetics, der arbejder med og forsker i genomisk selektion og kønssortering af sæd.

De seneste år har kvægavlsforeningen udviklet et koncept med kønssorteret sæd, hvor besætningens bedste hundyr bliver insemineret med sæd, der giver flest kviekalve. På den måde er det altså muligt at påvirke kvægproduktion, så der ikke bliver født ligeså mange tyrekalve. De knapt så gode køer i besætningen bliver insemineret med sæd fra kødkvægstyre, hvilket giver en slagtekalv, der har betydeligt højere tilvækst end den renracede jerseykalv.

”Man er allerede nået ret langt. I dag er 20 pct. af den sæd, der bliver brugt til jerseykøer og -kvier, kønssorteret. Det tal var 13 pct. sidste år, og det er dermed blevet mere og mere populært, fordi landmændene efterspørger flere kvier og på denne måde slipper for at aflive renracede jerseytyre, som har lav eller ingen økonomisk værdi,” siger Peter Larson som er avlskoordinator for jerseyavlsprogrammet i Viking Genetics.

Udfordring at få udbredt konceptet

Metoden fører ikke til at kvierne overhovedet ikke føder tyrekalve, men ifølge Peter Larsson vil 90-92 pct. af fødslerne være kviekalve. Den store udfordring i øjeblikket er ifølge Peter Larsson at få udbredt konceptet, så flere landmænd tager fremgangsmåden til sig.

Den anden metode består i, at flere projekter har desuden de senere år set nærmere på såkaldte krydsningskalve, som vil sige, at man krydser jerseyracen med kødkvæg som eksempelvis blåkvæg eller limousine (der er 16 kødkvægsracer i alt, red.), for at få en bedre tilvækst. Det forløb har Per Spleth, teamleder for slagtekalve i Seges, fulgt tæt.

”De krydsningskalve, vi har arbejdet med, giver stort set samme tilvækst som renracede Holstein tyrekalve (en malkekvægsrace, som fylder omtrent 70 pct. i dansk malkekvægsproduktion, red.). Derfor er krydsningskalvene en udmærket vækstrace og har en god kødfylde på ryggen og lårene. Udfordringen er interessant nok kvierne blandt krydsningskalve, som vokser mindre og ikke udnytter foderet ligeså godt som tyrene. Men det er stadig bedre end de rene jerseykvier,” siger Per Spleth.

Muligt at halvere antallet af døde kalve på 5 år

Det store spørgsmål er herefter om disse metoder kan bringe antallet af døde jerseytyre betragteligt ned?

”Det er ikke muligt at fjerne helt, men det er muligt indenfor en overskuelig fremtid at nå ned på 50 pct. af det niveau vi ser i dag,” siger Per Spleth.

Peter Larson er enig og supplerer:

”Indenfor de næste fem år er det et meget realistisk mål at nå ned på omtrent halvdelen af de døde jerseykalve, vi ser i dag, men på længere sigt skal vi gerne endnu længere ned. Væksten vi oplever med at bruge kønssorteret sæd er først ved at vinde indpas. Kalvene skal jo fødes, vokse og nå frem til slagteriet, før vi kan måle det, men jeg forventer, at vi ser kraftige fald i løbet af de næste få år.”

Danish Crown vil hjælpe med afsætning

Den store udfordring på området er i høj grad, om markedet er klar til at aftage en tilpas stor mængde kalve fra landmændene. Det er ikke tilfældet i øjeblikket, men det arbejder erhvervet i retning af.

”I Danish Crown oplever vi stor interesse for krydsningskalve. Det gælder både landmændene som igennem krydsningskalvsprojekter forhåbentlig kan få bedre økonomi, men der er også stor nysgerrighed fra vores kunder, så vi er også ved at kortlægge mulighederne for en produktlinie rettet mod forbrugerne eller kantiner og restauranter, hvilket forhåbentlig kan gøre at landmændene fremover kan få en bedre afregning for deres kalve,” siger Claus Hein, salgsdirektør i oksekødsafdelingen i Danish Crown.

LÆS OGSÅ Kokkes fokus på jerseykalve skal komme forbrugere til gavn

 


Tagget med Forskning, Genetik, Landbrug, Landbrug & Fødevarer