Mælken pumper igennem malkemaskinerne på gårde i hele EU efter kvoterne ophørte fra 1. april. Derfor må alle landbrug i de 28 medlemslande nu producere al den mælk, de kan afsætte. Men ikke alle lande vil stå tilbage som vindere af det kapløb, der nu kommer til at foregå. 

Danmark og landene i Nordvesteuropa vil sandsynligvis få mest ud af de nye markedsforhold, vurderer Susanne Clausen, chefkonsulent hos SEGES ved Landbrug og Fødevarer, mens østeuropæiske lande som Rumænien, Bulgarien, Ungarn vil stå svagt i den nye konkurrence.  

”Produktionen vil stige i Danmark, Holland, Belgien, Nordtyskland, Irland og formenligt også i England. Landene har gode klimatiske forhold for mælkeproduktion og alle undtagen England har begrænset deres produktion på grund af kvoterne. Der er et mælkemiljø, som sikrer en stabil produktion og en effektiv følgeindustri, der kan aftage mælken," siger Susanne Clausen.

Manglede investeringer er problemet i Østeuropa

De østeuropæiske landmænd vil derimod få det svært. Den økonomiske krise har været hård ved mælkeproducenterne, der hverken har investeret i nye maskiner eller bedrifter, men som mange steder har måttet slagte kvæget for at skaffe kapital, siger Susanne Clausen, chefkonsulent.   

Og de nye tider bekymrer rumænske Victoria Däncilä, medlem af Europa-Parlamentet og del af den socialdemokratiske partigruppe. Det liberale marked kan ikke stå alene, hvis lokale producenter i Rumænien fortsat skal kunne producere mælk, mener hun:

”Rumænien risikerer at blive invaderet af udenlandske producenter, da landet har en lav produktivitet sammenlignet med andre EU-lande. Det vil få direkte konsekvenser for rumænske landmænd. Derfor skal vi finde løsninger, som kan erstatte kvotesystemet, så det stadig bliver muligt at støtte landmændene og producenterne,” siger Victoria Däncilä.

Polen er klar, parat til start

Ifølge professor Ludwig Theusen ved Gotting Universitet er Polen det østeuropæiske land, som er mest klar til det nye marked. Men ligesom rumænske Victoria Däncilä mener han, at de restende lande i regionen vil få kamp til stregen. Han siger:

”Visse regioner i Polen klarer sig godt. Produktionen og eksporten stiger til for eksempel Tyskland. Men mange andre regioner i for eksempel Sydøsteuropa går en hård tid i møde på grund af manglende konkurrenceevne på de enkelte gårde og på virksomhedsniveau. Landene vil få vanskeligt ved at modstå import af mere konkurrencedygtige mælkeprodukter fra lande som Holland, Tyskland eller Danmark.”

Lande med mange små producenter får det svært

Formand for landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet, polske Adam Siekierski, er klar over småproducenternes uvisse fremtid, men mener samtidig afskaffelsen giver nye muligheder for en branche, der har haft det hårdt i tider med lave mælkepriser og Ruslands forbud af fødevarer fra EU.  

”Mælkekvoternes afskaffelse har rejst en del bekymringer, men også forventninger. Kvoterne gjorde ikke mælkepriserne stabile. Nu handler det om at få det bedste ud af det liberaliserede marked, observere markedet og træde til, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi skal også se mod nye markeder, som Ruslands blokade har lært os,” siger Adam Siekierski medlem af partigruppen EPP.

Stor tilfredshed hos Arla

Hos danske Arla er man godt tilfreds med det nye marked. De danske landmænd skal ikke længere bruge kapital på at købe mælkekvoter for at øge produktionen eller på at betale bøder for at overskride dem. Den pose penge kan i fremtiden bruges til at udvide driften.

”Hos Arla er vi meget begejstrede for det liberale marked. De nye vækstmarkeder i Kina, Afrika og Sydøstasien kalder på en øget produktion hos de danske landmænd, og det er nu muligt,” siger Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handelspolitik i Arla.

Gæld hæmmer dansk landbrug

Landbrugets store gæld kan dog blive et problem, mener chefkonsulent Susanne Clausen. Hun siger:

”OECD-FAO og EU mener, der vil ske en svag stigning i prisen på mejeriprodukter, fordi efterspørgslen vil vokse uden for Europa. Folk bliver rigere, og befolkningstilvæksten øges på verdensplan. Men vi kommer til at se store udsving i priserne. Lige nu har vi en lav mælkepris, men til andre tider er den meget høj. Og de her udsving er landbruget ikke særlig godt udrustet til i Danmark, fordi de er så gældsbelastet, som de er.”