Om ganske kort tid sender TV 3 en ny sæson af deres populære madprogram Masterchef. Men i denne sjette sæson er det ikke kendisser, der febrilsk forsøger at møde udfordringerne med at frembringe kulinariske mesterværker i kamp mod uret.

Denne gang er det almindelige madentusiastiske danskere, der skal duellere mod hinanden i madkunst. Og det har ifølge Jesper Kynde Simonsen, der er redaktør på Masterchef, højnet det gastronomiske niveau på programmet.

”Vi vil gerne have passionen for mad tilbage i programmet. Og vi har derfor fundet en række deltagere, der virkelig brænder for mad og madlavning. Det er alle mennesker med drømme om at blive noget større indenfor kokkeverdenen, og som derfor har noget på spil. Jeg tror ikke, det gastronomiske niveau nogensinde har været så højt før i nogen anden sæson af Masterchef.”

SE TV-klip med Thomas Castberg:

Mad er god underholdning

Masterchef er langt fra det eneste madprogram, som danskerne i dag får præsenteret i deres fjernsyn. De seneste år er der udviklet en lang række madprogrammer, der rammer stort set alle segmenter. Og programmerne får ofte de bedste sendetider på både hovedkanalerne og de kommercielle kanaler, pointerer Karen Klitgaard Poulsen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet. Hun har tidligere forsket i danskernes medieforbrug af madprogrammer.

”Alle medvirkende i min undersøgelse var enige om, at madprogrammer er rigtig god underholdning. Den holdning afspejler sig også på langt de fleste tv-kanaler, hvor madprogrammer genererer rigtig gode seertal og derfor ofte får de bedste sendetider. Og så bliver de konstant udviklet, så der er noget for enhver smag med alt lige fra Spise med Price på DR til Masterchef på TV 3.

SE TV-klip med Jesper Koch:

Madprogrammer skaber madforståelse

Ifølge Karen Klitgaard Povlsen har de mange madprogrammer været med til at ændre danskernes madkultur. Der er kommet en helt anden holdning til mad og en anden forståelse for madlavning, fordi de fylder så meget i dagens mediebillede.

”Madprogrammerne er blevet en referenceramme, hvor mange danskere kan reflektere over deres eget forhold til mad og madlavning. De rækker ind i vores hverdag på en helt anden måde end kampagner og nyheder, fordi der her er tale om underholdning. Så der er ingen tvivl om, at de mange madprogrammer har skabt en større forståelse for madkulturer blandt danskerne”.

SE TV-klip med Jakob Mielcke: 

Jamie Oliver vakte mænds madglæde

I de mange madprogrammer har særligt mænds forhold til madlavning udviklet sig. Det er en af de grundlæggende pointer i et ph.d. projekt, der blev publiceret sidste år på Københavns Universitet

Dokumentation: Læs Ph.d. afhandlingen Ma(d)skulinitet.

Her undersøgte Jonatan Leer, der er post.doc på Århus Universitet, madprogrammernes kønsroller.  Og her spiller tv-kokken Jamie Oliver en særlig rolle i den udvikling, fortæller Jonatan Leer.

”Jamie Oliver madprogrammet ’Den nøgne kok’ fra 1999 var på mange måder et vendepunkt, da det er et eksempel på, hvordan den maskuline identitet bliver konstrueret på ny. I programmet viser Jamie Oliver, hvordan madlavning kan integreres i en almindelig hverdag, og han udlever en blødere maskulin rolle, der i høj grad legitimerer mandens plads ved samtalekøkkenet”, siger Jonatan Leer og fortsætter:

”Det er i dag blevet langt mere normalt og acceptabelt, at det er mændene, der er i køkkenet. Og det har madprogrammerne og de mange mandlige kokke-ikoner som Jamie Oliver og Gordon Ramsey haft en effekt på. Madlavning på tv er blevet en platform til at komme med bud på hvad en mand er og kan være i en tid, hvor maskuliniteten er i opbrud og til debat”. 

LÆS OGSÅ Proteiner signalerer magt og sundhed

 


Tagget med Forbrug, Forskning