Der er længere fra Nordsjælland til Nordkapp end fra Nordsjælland til Napoli. Det nordiske område, som ny nordisk mad forsøger at favne, er så stort, at det ifølge flere eksperter ikke giver mening for den brede befolkning i Danmark.

”Det nye nordiske køkken er ikke blevet folkeligt endnu, og det nordiske element i gastronomien er ikke altid meningsfuld i hverdagen. Derfor vil det nok ændre sig og blive erstattet af lokal hverdagsmad. Lokal mad som Samsøkartofler, ost fra Knuthenlund og æg fra nabogården signalerer nærhed og genkendelighed,” siger antropolog Arun Micheelsen, der kom i vælten efter, at hans ph.d. afhandling fra Opus Centret på Københavns Universitet blev kritiseret af centrets leder Arne Astrup og madentreprenøren Claus Meyer.

LÆS OGSÅ: Ekspert Ny nordisk mad-resultater er gammel viden

Arun Micheelsen uddyber, at det nye nordiske køkken i høj grad er Claus Meyers vision, da han etablerede en restaurant i det fælles-nordiske hus på Nordatlantens Brygge, stærkt støttet af Nordisk Ministerråd, som efterspurgte en agenda.

Danskere spiser ikke rensdyrkød og kanelbullar
Arun Micheelsen møder opbakning fra blandt andre sociologen Birthe Linddal. Hun mener, at det nordiske køkken har eksportmæssige perspektiver, fordi verden ikke skelner mellem forskellige nordiske lande. Men en ny nordisk madkultur er en kulturel konstruktion:

”Danske forbrugere har ikke en nordisk fødevareidentitet og spiser ikke rensdyrkød, fisk fra Lapland og kanelbullar i Lemvig.

Derimod mener Birthe Linddal, at det lokale betyder meget for danske forbrugere, og vil komme til at fylde mere fremover.

”Man er tryg ved det lokale, og det lokale er ikke elitært. Du kan se hos folk, der er 60 plus og uden uddannelse, at de køber fra gårdbutikker.

Kok: Vi skal turde at sige dansk i stedet for nordisk
Også kokken Bo Jacobsen, der er kendt som kritiker af det nye nordiske køkken, forudser, at det nationale køkken bliver en trend fremover. I England, Grækenland og Frankrig spiser man nationalt i øjeblikket.

”Det er i de franske bistroer, at den store udvikling i Frankrig sker i øjeblikket. Der man fornyr den franske tradition uden at vige bort fra den,” siger han.

Bo Jacobsen mener, at hans kolleger skal vove at sige dansk i stedet for nordisk.

LÆS OGSÅ Elitær klappebamse eller folkelig succes

Danske forbrugere går mest op i om varen er dansk
Og det ville give mening i Danmark, hvor danskerne faktisk i højere grad går op i at købe dansk end lokalt.

En ny udredning fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet viser, at danske fødevareforbrugere ikke tænker som andre europæere, for hvem det at produktet er produceret lokalt i deres region eller nærområde er vigtigere end det nationale. Udredningen peger på, at danskere går op i, at varen helst være lavet i Danmark. 

Men selvom danskerne ikke i dag handler lokalt i stor udstrækning, kan de komme til det. I hvert fald mener chefkonsulent Joan Preisler i Coop, at lokal-lokal, sammen med grønt og selvforsyning, er de store fødevaretrends pt. 

”Coop har solgt for 50 mio. kr. lokale varer i år, hvilket udgør ca. 5 promille af det samlede salg, men vi forventer en fordobling i salget af de lokale varer i 2014,” sagde Joan Preisler i sidste uge på en konference om nordisk mad på Københavns Universitet.