Lokale fødevarer betyder kort vej fra producent til forbruger, og derfor udleder lokalproduceret mad mindre CO2.

Men den samlede klimabelastning afhænger mest af, hvordan fødevarerne er produceret.

”For de fleste fødevarer gælder det, at selve produktionen belaster mere end transporten. Grøntsager dyrket på friland og hentet fra Sydeuropa belaster eksempelvis klimaet mindre end grøntsager fra danske drivhuse,” siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor i Bæredygtigt innovation og omstilling på Aalborg Universitet.

Tomater fra Spanien mere klimavenlige

Ifølge klimaberegninger fra Aalborg Universitet vil 1 kg danske tomater eksempelvis belaste miljøet med ca. 9,5 kg CO2, fra lys og el i et drivhus. Til sammenligning belaster spanske tomater miljøet med ca. 0,4 kg CO2, fordi de vokser i det fri.

Uanset om man lægger klimabelastningen fra transporten fra Spanien oveni, vil de danske tomater samlet stadig udlede 10-12 gange så meget CO2, som de spanske.

Drivhuse udnytter overskudsvarme

Torben Lippert, sekretariatschef i Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, anerkender, at drivhus-produktionen belaster klimaet mere end grøntsager fra friland, men understreger, at det er vigtigt ikke kun at se på, hvor meget energi drivhusene bruger. Det handler også om, hvilken type energi de anvender.

”Den energi, der bliver brugt, er ofte kombineret med andre energiformer som for eksempel fjernvarme eller decentrale kraftvarme-anlæg, hvor der samtidig bliver lavet el. Vi har lige lavet et forsøg, hvor et drivhus bliver koblet sammen med et forbrændingsanlæg og får overskudsvarmen derfra, som ellers ville være gået til spilde,” siger Torben Lippert.

Dansk Gartneri fik i samarbejde med fagforbundet 3F i 2009 udarbejdet en rapport, der så nærmere på, hvad klimabelastningen reelt var.

LÆS OGSÅ Klimabelastningen ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Færre pesticidrester i danske grøntsager

Torben Lippert peger også på forskelle i pesticidrester og arbejdspladser som to vigtige grunde til at vælge danske grøntsager.

”Der er en stor forskel, når det kommer til pesticidrester. Særligt på tomater er der tæt på ingen fund i de danske og nordiske tomater, mens der er fundet op imod 50 pct. pesticidrester i prøverne fra udenlandske tomater. Dertil er der friskheden og spisekvaliteten, som bliver bedre bevaret ved kortere transport og ikke mindst danske arbejdspladser, som bliver bevaret ved at købe lokalt,” siger Torben Lippert.

Fly er den store synder

Skal man endelig tage højde for transport er det ikke ligegyldigt, hvilken transportform, der bliver brugt. Den grønne tænketank Concito har lavet adskillige beregninger på fødevarers klimaaftryk, og overordnet er klimaeffekterne fra transport først et stort problem, når de bliver transporteret langvejs fra med fly.

”Grundlæggende er flytransport værst, mens lastbil er mindre slemt og transport med skib er klart mindst klimabelastende. Som tommelfingerregel betyder transporten dog ikke voldsomt meget, når vi er i Europa. Det afgørende er snarere, om der er et højt udbytte pr. hektar, som ved kornprodukter og rodfrugter, der er blandt de mest klimavenlige varer,” siger Torben Chrintz, videnchef i Concito.

For at illustrere hvor meget de enkelte fødevarer påvirker klimaet åbnede den grønne tænketank i forbindelse med Folkemødet juni 2012 en butikskæde ved navn Contant, der satte fokus på klimaet ved både at prissætte varerne efter, hvor meget de belaster klimaet, og angive, hvor mange gram CO2 man køber pr. krone.

SE tilbudsavisen fra CONTANT

Forbrugernes egen transport spiller i høj grad også ind

Selv om flytransport er den mest klimabelastende transportform, er løsningen ikke blot at tage sin egen bil. I alt fald ikke medmindre man kan slå det sammen med andre gøremål.

”Grundlæggende kan man sige, at en tur på 10 km i en benzinøkonomisk personbil for at hente 1 kg madvarer bruger 3 gange så meget energi, som at transportere 1 kg madvarer fra Sydspanien med en lastbil, der er lastet med 7 tons madvarer i alt," siger Michael Søgaard Jørgensen.

"Derfor er det altid godt at købe flere ting samtidig i gårdbutikken eller supermarkedet eller kombinere indkøb med andre ærinder i nærheden."

Et eksempel på klimabelastningen fra æbler afhængig af, hvor fødevaren bliver transporteret fra i verden:

Produkt

Transportbidrag til klimabelastning

Samlet klimabelastning inkl. produktion

Dansk æble

40 g CO2 pr kg

510 g CO2 pr kg

Norditaliensk æble

210 g CO2 pr kg

700 g CO2 pr kg

Argentinsk æble

390 g CO2 pr kg

900 g CO2 pr kg


Kilde: rundede tal fra Charlotte Jensen: Transportens Betydning for Miljøbelastningen fra Fødevarer, DTU, 2008.

 


Tagget med Beskæftigelse, Forbrug, Klima, Landbrug