I Danmark ligger der søer, står der skove og strækker der sig enge på over en femtedel af landets samlede areal. Landets indbyggere er glade for naturen, og skal man tro den undersøgelse, som Food & Culture har fået lavet af analysebureauet Synovate, så bruger stort set alle danskerne rigets grønne vidder og skove (99 pct.). Men de vil have mere. Undersøgelsen viser, at flere skove (55 pct.), søer og enge (57 pct.), står højt på danskernes ønskeliste. I Naturstyrelsen betegner de resultatet af undersøgelsen som interessant og mener, at det ligger på linje med, hvad man tidligere har fastlagt om danskernes naturønsker.

“Vi har set det i mange andre undersøgelser også, så det kommer ikke bag på mig, at det er skov og vand, danskerne sætter i højsædet, når de skal beskrive natur. Det er lige meget, hvordan man formulerer spørgsmålet, så er det dét, de vil have,” siger Lars Bendix Poulsen, Forstfuldmægtig i Naturstyrelsen.

Natur tager tid
Der er da også betragtelige mængder af begge dele på vej, hvis regeringens plan for natur, miljø og landbrug, kaldet ’Grøn Vækst’, får magt, som den har agt. Af den fremgår det, at regeringen inden 2015 vil etablere cirka 800 hektar ny bynær skov, cirka 6.900 hektar ny privat skov og cirka 13.000 hektar vådområder og ådale. Hvis målsætningen holder stik, vil det betyde lidt over 20.000 hektar ny natur i Danmark, eller hvad der svarer til knap 2,5 gange arealet af Danmarks største skov (Gludsted Skov ved Silkeborg).

“Som det ser ud lige nu, har vi ikke en samlet status på projekterne. Vi sætter gang i dem efterhånden, som mulighederne er der, og det er her vigtigt at huske på, at sådan nogle ting tager tid, før man ser de samlede resultater af indsatsen. Fra man begynder at plante træer, til man har en decideret skov i biologisk forstand, kan der jo godt gå 200 år,” forklarer Lars Bendix Poulsen.

Landbruget vil gerne være med
Hos Landbrug & Fødevarer hilser viceformand Henrik Frandsen den nye natur velkommen. Han ser samtidig mulighed for at slå et slag for et bedre miljø.

“I landbruget så vi gerne, at der blev rejst mere skov og lavet flere vådområder. Jeg mener blot, at man skal gøre det, så det medvirker til at opfylde de miljømål, man alligevel mener, landbruget skal opfylde. Derved kan det erstatte andre generelle miljøkrav, som kan hæmme alle landmænd. F.eks. kunne flere vådområder og mere skov i drikkevandsområder fungere som målrettede virkemidler, hvor man får meget miljø for pengene, og samtidig går udenom de landbrugsarealer, der er mest velegnede til landbrugsproduktion,” siger Henrik Frandsen.

Han mener, at vådområder især er interessante, når der skal tænkes miljø ind i den ekstra natur. For som det ser ud i dag, har mange landmænd lavtliggende marker, som de afvander. Hvis landmanden stopper afvandingen, vil den lavtliggende del af marken blive oversvømmet, og man har dermed et vådområde. Metoden er ganske nem og kan være effektiv, hvis den bruges rigtigt, mener viceformanden.

“Vådområder er rigtig gode til at fastholde næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Og samtidig kan man også binde en masse CO2 i den her type område. Så hvis de placeres og bruges rigtigt, så mener jeg, at de kan være et rigtigt godt værktøj til et bedre miljø og mere natur,” siger Henrik Frandsen.

Frivillighed er vejen frem
Når magthaverne udformer miljøordninger til landbruget, er det vigtigt, at de tænker på frivillighed, mener Henrik Frandsen. For hvis man giver landmændene frihed til at tilslutte sig de ordninger, der giver mening for dem, kan man få et både miljørigtigt og grønt landbrug uden at ødelægge dets konkurrenceevne.

“Når politikerne laver ny lovgivning og fordeler midler, så er det vigtigt, at de har i baghovedet, at hvis den nye ordning skal blive en succes, så kræver det, at den også bliver en succes for landmændene. Ellers får vi et landbrug uden fleksibilitet og evne til at opnå vækst, og det er jo det modsatte af, hvad man skriver, man vil opnå med ’Grøn Vækst’ initiativet,” siger Henrik Frandsen.

Som eksempel på, hvordan frivillighed blandt landmændene kan skabe bedre natur, peger Henrik Frandsen på projektet “Spor i Landskabet”. Her skaber frivillige aftaler med lodsejere frem mod 2016 350 nye stier gennem marker, skove og enge landet over. Projektet er af mange blevet betegnet som en succes, og viceformanden er da også selv hoppet med på bølgen.

“Gennem de sidste par år har jeg selv haft et spor i kanten af en af mine marker, og det har jeg kun haft gode oplevelser med. Jeg bliver så glad, når jeg ser nogen kommer forbi og bruger sporet. Og det er præcis projekter som det, der viser mig, at frivillighed er vejen frem,” fortæller Henrik Frandsen. Projektet “Spor i Landskabet”er opstået som et samarbejde mellem syv forskellige foreninger, styrelser og organisationer, og bliver derudover støttet af forskellige fonde. For selv om de gode intentioner er til at finde næsten overalt, så skal naturprojekter også finansieres. Og det gælder også for den ekstra natur, som regeringen vil lave, og landmændene skal lægge jord til.

“Det danske landbrug er nødt til at få en reel kompensation eller erstatning for det areal, som de skal afgive til ny natur som for eksempel nye vådområder. Selv om vi er lige så begejstrede for naturen som befolkningen, og vi gerne vil have mere, så kan vi ikke være sponsorer for den,” siger Henrik Frandsen.

Staten skal hjælpe naturen
Ifølge undersøgelsen fra Synovate mener 70 pct. af danskerne, at staten skal støtte den danske natur økonomisk. Det er de enige i i Danmarks Naturfredningsforening, som de sidste hundrede år har arbejdet for at få mere og bedre natur til landet.

“At stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark er en investering i fremtidens velfærd, og vi vil gerne være med til, at der kommer mere skov, natur og vand i landskabet i Danmark. Vi er også enige i, at landmændene skal kompenseres med en engangserstatning, for vi tror ikke på midlertidige ordninger. Men vi vil dog holde fast i, at det er vigtigt, at ordningerne giver reel naturgevinst, at landmændene kun kompenseres for det natur, de laver, og at der føres kontrol med naturarbejdet,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.