Af Morten Olsen
 

I fremtiden skal flere munde mættes fra færre hektar landbrugsjord, og miljøreglerne bliver stadigt strammere. Det stiller krav til pesticiderne, forklarer Niels Bjerre, der er produktchef i medicinalkoncernen Bayer.

"Det bliver tit hørt som om, at vi bare siger flere pesticider. Men det er ikke sådan, vi anskuer verden," forklarer han.

Han har været i branchen i mange år og ifølge ham, var nogle af de stoffer, man brugte i 1960’erne ca. 100 gange så giftige, som dem man har nu, og hvor man dengang brugte to kilo aktivstof per hektar, så bruger man nu fem til ti gram.

"Det er ikke kun fordi, at myndighederne har strammet kravene. Vi ønsker også at gøre tingene bedre og bedre, og det er jeg sikker på, at vi også kan gøre i fremtiden," siger Niels Bjerre.

Nye pesticider er nødvendige, fordi de gamle stoffer mister sin effekt, så man skal bruge mere af det. Nogle risikerer ligefrem at blive resistente. Det tager cirka ti år og koster ca. 1,5 milliarder kroner at udvikle et nyt pesticid og få det godkendt.

- Det er helt fint, at der er høje krav, og dem lever vi gerne op til, men det betyder, at, det er blevet sværere, så vi skal lave mange flere molekyler for at finde ét, der kommer igennem nåleøjet, forklarer han.

Han understreger, at vejen til at løse fremtidens udfordringer med  fødevareproduktion både opnås ved både at udvikle pesticiderne, afgrøderne og det gode landmandskab.

LÆS OGSÅ Vinderfrø kan klare sig med færre pesticider