Forbruget af pesticider skal ned.

Derfor kan det umiddelbart virke noget besynderligt, at regeringen - med opbakning fra en lang række af partier – har åbnet for at tillade en række pesticider, der ikke er godkendt i dag. Fordi det samlet set skulle kunne nedbringe forbruget af pesticider. 

Men den er god nok, påpeger seniorforsker Solvejg Mathiassen fra Aarhus Universitet.

Flere og flere slags ukrudt bliver nemlig resistent over for de pesticidtyper, der i forvejen er på markedet. Og når midlerne er ineffektive, sprøjter landmændene mere. Derfor er første skridt i kampen mod pesticidresistens faktisk at tillade flere pesticider, selvom det kan virke en anelse skørt.

”En af de måder, man kan forebygge resistens på, er ved at skifte mellem midler med forskellig virkemåde eller ved at blande dem. Det er en her-og-nu-løsning, der kan forsinke udvikling af resistens hos ukrudtsarter,” siger Solvejg Mathiassen.     

Resistens er et globalt problem

Solvejg Mathiassen er netop vendt hjem fra konferencen Global Herbicide Resistance Challange i Denver, Colorado.

I Australien er 95 pct. af de prøver, man har foretaget på ukrudtstypen rajgræs, resistente. Og i England har en undersøgelse på ukrudtet agerrævehale vist, at mellem 79 og 90 pct. var resistent over for forskellige pesticidblandinger.

Problemet er endnu ikke så stort i Danmark som i andre lande, men netop derfor er det vigtigt at handle nu.  

”Vi har stadig mulighed for at være proaktive og tage ved lære af andre lande. Erfaringer fra udlandet viser, at det ofte kan være været svært at overbevise landmændene om, at de i forhold til resistens står over for et problem, som de skal håndtere, inden det er for sent. Heldigvis har vi i Danmark et godt system til at informere landmændene,” siger Solvejg Mathiassen.

SEGES: Undgå kortsigtede løsninger

Det er netop vigtigt at undgå kortsigtede løsninger, forklarer landskonsulent Poul Henning Petersen fra landbrugets videncenter SEGES:

”Udvikling af resistens sker for en del midler gradvist, så når landmanden oplever, at midlerne ikke virker så godt længere, vil han være nødt til at bruge en højere dosis. Det kan hjælpe ham et stykke tid. Et større udvalg af midler med flere virkemekanismer kan være med til at forhindre dette og give et lavere forbrug”. 

Flere metoder skal tages i brug

I SEGES bliver der arbejdet intenst med, hvordan resistens kan forebygges. Dels ved at se på, hvordan der kan sprøjtes mere omhyggeligt og præcist, så overforbrug undgås. Og dels hvordan man med alternative metoder kan forebygge angreb af ukrudt og skadedyr - og samtidig opnå et godt udbytte. 

”Vores indsats går på at finde alle de forebyggende metoder frem i værktøjskassen,” siger Poul Henning Petersen.

Solvejg Mathiassen fastslår, at flere tilladte sprøjtemidler ganske rigtigt ikke er hele løsningen, men kun en del af den: 

”Det bedste man kan gøre for at undgå resistens er at holde ukrudtstrykket ned. Jo flere ukrudtsplanter der er i marken, desto større er chancen for, at der er enkelte resistente individer iblandt. Det er derfor vigtigt også at inddrage andet end kemi”. 


Billedet: Marken i baggrunden er ramt af italiensk rajgræs, der har formeret sig ganske gevaldigt på grund af resistens.
Foto: Jens Erik Jensen, Landbrug&Fødevarer, SEGES.

 


Tagget med Antibiotika, Bæredygtighed, EU, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Forskning, Innovation, Landbrug, Miljø, Økologi, Økonomi, Pesticider, Politik, Resistens, Sundhed, Sygdom, Teknologi, Vækst