Af Morten Olsen 

Ny pesticidstrategi kan give flere pesticider

Et bredt politisk forlig giver mulighed for at godkende flere forskellige typer af pesticider i Danmark. Er det godt eller skidt?

Nina Cedergreen, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
”Det er godt, ligesom jeg synes, at det var godt, hvis vi fx fik tre nye typer af antibiotika at vælge imellem. Så kan man være mere specifik i forhold til at bruge de mest effektive stoffer til de sygdomme, landbruget døjer med, og bruge det i lavere doser. For hvis man ikke har det optimale til rådighed, så bruger man noget der er suboptimalt, og så bruger man ofte mere af det. De typer af pesticider, der så bliver godkendt, bliver kun godkendt, hvis de er mindre giftige, end dem vi har og er sikre at bruge i forhold til grundvandet. Og her har vi meget skrappere krav end resten af EU.”

Lisbeth E. Knudsen, professor i human toksikologi, Københavns Universitet 
”Det er svært at svare ja eller nej til det. Når man bruger pesticider, så skal det jo gerne være fordi, at de har en væsentlig betydning for afgrødernes kvalitet, og så skal det helst være fordi, at det ikke har nogle negative effekter på mennesker. Så med de nuværende godkendelsesprocedurer kunne jeg godt frygte, at der kommer nogle pesticider igennem, der har nogle hormonforstyrrede effekter, og det er det, vi er mest bekymrede for, for det bliver der faktisk ikke undersøgt for i godkendelsesproceduren.”

Hvor farligt er glyphosat egentlig?

Glyphosat er det aktive stof i blandt andet Round Up, og forskere er uenige om, hvorvidt det er kræftfremkaldende. Senest slog det europæiske agentur for kemikalier, ECHA, fast, at det ikke giver øget risiko for kræft. Lige nu er stoffet tilladt i EU året ud. Er det godt eller skidt?

Nina Cedergreen, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
”Det er godt, for hvad er alternativet? Lige så snart man vil forbyde noget, så er man nødt til at spørge sig selv, hvad alternativet er? Og alle de alternativer, jeg kan se, er fra et miljømæssigt synspunkt værre. Jeg mener som med alle pesticider, at det skal bruges så lidt som muligt, og man skal bruge alle mulige andre virkemidler, før man går til kemien. Men glyphosat er altså ikke værre end så mange andre ting, vi bruger hver dag, og i begrænsede mængder ser jeg ikke brugen som miljøskadelig. Retningslinjerne for at bruge glyphosat er meget skrappe, når man tager stoffets giftighed i betragning.” 
 
Lisbeth E. Knudsen: professor i human toksikologi, Københavns Universitet
"Glyphosat er så udbredt i hele verden, fordi det bliver brugt i GMO-afgrøder. Så jeg er godt klar over, at man ikke kan forbyde det på en studs, fordi det er væsentligt for fødevareproduktionen globalt. Men det er altså mistænkt for at være kræftfremkaldende, så på sigt, så synes jeg, at det ville være en fordel at finde noget andet, eller helt lade være med et bruge det, for det er ikke særlig smart, at sådan et stof er så udbredt.”

Svært at få godkendt nye pesticider

Der er meget omfattende krav til at dokumentere, at et pesticid overholder alle regler for miljø og sundhed, inden det kan godkendes. Derfor kræver det meget arbejde og mange penge at få godkendt nye pesticider. Er det godt eller skidt?

Nina Cedergreen, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
”Jeg synes grundlæggende, at det er godt, at vi ved så meget, som vi gør. Konsekvensen er bare, at der er meget få firmaer, der har ressourcerne til at levere de dokumentationskrav, så derfor er der kun fem firmaer i verden, der kan. Det er jo sådan et skisme mellem kravsregulering og at vi gerne vil have mange spillere på markedet med små firmaer, der kan udvikle nye ting. Men jo mere man regulerer tingene, jo større bliver firmaerne, fordi de små ikke kan løfte byrden."

Lisbeth E. Knudsen, professor i human toksikologi, Københavns Universitet
"Det er rigtig godt, at der er nogle godkendelsesprocedurer, inden man spreder nye og ukendte stoffer i miljøet, og det er meget nødvendigt at have en forhåndsgodkendelse. Jeg synes, at dokumentationskravene er lidt lemfældige i forhold til de nyeste og stærkeste effekter som for eksempel er de hormonforstyrrende effekter, det er ikke med i det dokumentationsmateriale, som producenterne skal levere."

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Forskning, Landbrug, Miljø, Pesticider, Politik, Sundhed, Sygdom, Teknologi