”Sprøjtegifte truer drikkevandet”, ”Pesticider kan give hjerneskader”, ”Så giftig er din frugt”. Sådan lyder et udvalg af overskrifter i medierne, når temaet er pesticider. 

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Pesticider er livstruende og sundhedsskadelige -  uden mellemregninger. Dermed går det fint i tråd med selve ordet pesticid, der kommer af det latinske ’pestis’, der betyder 'epidemi, pest, ulykke' og er afledt af ’caedere’, der betyder 'dræbe'.

Midt i debatten forsøger forskere, landbrug og producenter at få indarbejdet ord som ’planteværn’ og ’plantebeskyttelsesmidler’ om pesticider for at få fokus over på det egentlige formål med sprøjtemidlerne.   

Følelser styrer vores holdninger 

Ifølge Karen Bendix Terp, der er retoriker og seniorkonsulent i Rhetorica, er det meget vanskeligt at forsøge at ændre befolkningens opfattelse af pesticider og den måde, vi taler om dem. 

”Når et ord først har sat sig godt og grundigt fast med en negativ klang, er det ikke let at trænge igennem med et nyt,” siger Karen Bendix Terp og peger på, at vores holdninger styres af følelser:

”Et ord som pesticider er jo i virkeligheden en neutral betegnelse for bekæmpelsesmidler. Men det er tilpas mange gange blev kædet sammen med noget negativt og skadeligt”. 

LÆS OGSÅ Pesticiders dårlige ry kan ikke luges væk

Sandheden ligger midt imellem

Sundhedsdebattør Morten Elsøe, der er cand. scient i human ernæring og vanecoach, ser lige så stor mangel på nuancer og fakta i pesticiddiskussionerne, som når vi taler om gluten, mælk, sukker og slankekure. Den forskningsbaserede viden bliver undermineret af hjemmestrikkede konspirationsteorier.

”Nogen har hårdnakket besluttet sig for én sandhed og nogle andre for den modsatte sandhed. Det er frustrerende, for enhver fagperson kan skrive under på, at sandheden ligger et sted midt imellem,” siger Morten Elsøe.

Han møder mange mennesker, der lider af madstress og angst for at spise noget, der er forkert eller forbudt, og det er faktisk en af deres største barrierer for livskvalitet.

”Hvis det bliver nævnt, at maden kan indeholde giftstoffer, kan du se sveden pible hos folk, der har en frygt for at blive syge eller har et overdrevet ønske om sundhed,” siger Morten Elsøe og uddyber: 

”Der er en enorm modstand mod nuancer, og det levner ikke plads til skyggen af pestidrester på vores fødevarer. Den modstand ødelægger forståelsen og debatten, og unuanceret debat forhindrer, at vi i fællesskab kan blive klogere. De gør os i stedet dummere og i dårligere humør”.

LÆS OGSÅ Vi bliver sundhedsstressede af grublerier

Sort/hvide-holdninger giver tryghed

Morten Elsøe mener, at vi er en zappergeneration. Vi har travlt, og derfor finder vi tryghed i sort/hvide statements. Det giver os identitet og en idé om, hvordan verden hænger sammen. 

”Folk er ofte kun kritiske over for påstande, der går imod deres verdensbillede, og er helt ukritiske over for ting, der stemmer overens med deres eksisterende opfattelse. Hvis der går skår i den samlede fortælling, f.eks., hvis en forsker siger det modsatte af, hvad man tror hårdnakket på, er det lettere at ignorere, at det skår eksisterer - eller at påstå, at forskeren er i lommen på industrien - end det er at smide hele overbevisningen ud,” siger Morten Elsøe.

Skræmmeretorikken har været effektiv

Karen Bendix Terp sammenligner pesticiddebatten med ’betalingsringen’ rundt om København.

Politiske tilhængere af betalingsringen forsøgte undervejs i debatten at omdøbe den til ’miljøring’, for at skabe en mere positiv tankegang om projektet og få os til at forstå, at det primært handlede om at passe på miljøet - og ikke om at få pungen op af lommen. 

Men på det tidspunkt var ordet ’betalingsring’ allerede etableret, og det var svært at rokke ved billedet af, at det handlede om penge. På samme måde kan det blive sværte at prøve at få folk til at tale om plantebeskyttelse i stedet for sprøjtegift. Ordet ’pesticid’ har sat sig solidt fast med en negativ klang.

”Modstanderne af kemiske stoffer er lykkes med en skræmmeagtig retorik ved gentagne gange at bruge ord, der er lig med noget dårligt i befolkningens ører. Om det er fair eller ej, vil jeg ikke stille mig til dommer over, men kommunikationen har været meget effektiv,” siger Karen Bendix Terp.

Flere efterlyser nuancer i sundhedsdebatten

Ifølge Morten Elsøe går det galt, når debatten primært foregår mellem to grupper af mennesker, der tror på hver deres og synes, at det er de andre, der er galt på den. Han oplever dog, at flere efterlyser et opgør med skyttegravsdebatten:

”Jeg tror på, at vi kan nuancere debatten. Jeg ser det faktisk som den nyeste modbevægelse. Der er blevet plads til folk, der forsøger at få begge lejre med som eksempelvis Tænketanken Frej, der vil skabe bro mellem mod Produktionsdanmark og forbrugerne”. 

LÆS OGSÅ Produktionsdanmark og Forbrugsdanmark bør møde hinanden

 


Tagget med Fødevaresikkerhed, Forbrug, Landbrug, Miljø, Pesticider, Sundhed, Sygdom