Under Vietnamkrigen blev det tydeligt for enhver, at pesticider skal bruges med største omhu, fortæller Jens Carl Streibig, professor emeritus i afgrødevidenskab ved Københavns Universitet.

”Da amerikanerne smed store mængder pesticider ud over skovene i Vietnam for at afblade træerne, efterlod det mange steder en ørken.  Det, tror jeg, er en væsentligt årsag til, at pesticider har et dårligt rygte i dag,” siger han.

Nogenlunde samtidig med Vietnamkrigen kom der herhjemme kritisk lys på pesticidet DDT, som man mente gjorde et stort indhug i de danske bestande af store rovfugle. DDT, som blev brugt mod insekter, ophobede sig i rovfuglenes krop og ødelagde deres æg.

”DDT er for længst blevet forbudt i Europa. De pesticider, vi bruger i dag, er langt mindre belastende for miljøet. Det er nogle af de mest gennemtestede, menneskeskabte kemiske forbindelser, vi omgiver os med. Alligevel er det som om, det dårlige ry fra fortiden hænger ved,” siger Jens Carl Streibig.

LÆS OGSÅ Rovfuglene er tilbage i Danmark

Skarp kontrol med pesticider

Eller som en anden ekspert, Per Kudsk, udtrykker det: ”Der er mere kontrol med pesticider end med de fleste andre kemiske stoffer, inklusiv mange af dem, der bruges i husholdningen.”

Per Kudsk er professor og leder af sektionen "Afgrødesundhed" på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han er ikke i tvivl om, at pesticider volder færre problemer end tidligere, og han mener, at de skærpede lovkrav fra politisk side væsentligt har medvirket til at drive udviklingen.

”På den måde kan man sige, at lovgivningen har sejret”, siger han. 

Belastning ned med 40 pct på fire år

Siden 2013 har lovgivningen sigtet på at reducere belastningen fra pesticider mest muligt. 

”I flere år var det fra politisk side et mål at reducere behandlingshyppigheden, altså hvor meget, der blev sprøjtet. Men i 2013 ændrede man fokus. Nu er det pesticidernes belastning af miljø og sundhed, der afgør afgiftens størrelse,” forklarer Mette Hyldebrandt-Larsen, der er kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriets kontor for pesticider og biocider.

”Man kan sige, at belastning er en mere intelligent måde at vurdere pesticider ud fra. Da man målte på hyppigheden, fik man eksempelvis ingen viden om, hvordan et stof påvirker miljøet,”  tilføjer hun.

Målet, som blev vedtaget i 2011 var at sænke belastningen med 40 procent frem til 2015. 

”Det er lykkedes. Målsætningen for 2016-17 er indtil videre at fastholde det niveau,” siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

Biologi er fremtiden

Per Kudsk og Jens Carl Streibig peger på, at de omfattende krav om dokumentation for pesticiders belastning af miljøet har gjort det meget omfattende og dyrt at udvikle nye pesticider, der virker og som samtidig kan miljø- og sundhedsgodkendes.

”Firmaerne arbejder derfor også på at udvikle biologiske produkter. Det kan være rovmider, som man traditionelt har brug som biologisk bekæmpelse. I dag er der dog mere fokus på eksempelvis svampe, bakterier, vira og planteekstrakter, som kan bekæmpe sygdomme og skadedyr,” siger han

 Per Kudsk oplyser, at de biologiske midler udgør et-to procent af markedet i dag.

”Men der er ingen tvivl om, at de biologiske midler vil fylde mere i fremtiden, selvom de er dyrere. Fritagelse for afgifter vil kunne fremme brugen af biologiske midler. Jeg tror dog stadig, at pesticider vil være en bærende del af plantebeskyttelsen, selvom det vil spille en mindre rolle og vil blive suppleret med andre metoder,” siger professoren. 

LÆS OGSÅ Det tager ti år at udvikle et pesticid

 


Tagget med Bæredygtighed, EU, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Forskning, Innovation, Landbrug, Miljø, Økologi, Pesticider, Politik, Resistens, Sundhed, Sygdom, Teknologi, Vækst