Af Morten Olsen

På en græsmark uden for Slagelse står nogle rækker af tilsyneladende almindeligt græs - men det er det ikke. Det er en del af projektet ’Vinderfrø2025’, der forhåbentlig kan sænke behovet for pesticider i græsfrøproduktionen i fremtiden.
 
”Målet er at fastholde et højt udbytte og samtidig bruge færre plantebeskyttelsesmidler,” forklarer Birte Boelt, der er seniorforsker på Aarhus Universitet.
 
Og faktisk producerer Danmark ret mange græsfrø til blandt andet fodboldbaner og golfbaner. Vi er en af verdens største producenter og eksporterer for mere end 5 mia. kr. om året.
 
Det særlige ved marken ved Slagelse er, at der er 36 centimeter mellem rækkerne, hvor der normalt er 12 eller 24 centimeter. Til gengæld står frøene i rækkerne tættere, så ukrudtet får mindre plads i selve rækken.
 
Ønskescenariet er, at landmanden i fremtiden kan nøjes med at sprøjte en enkelt gang mellem rækkerne, samtidig med at afgrøderne er afskærmet, og at det ukrudt, der står i selve rækkerne, måske helt kvæles af græsplanterne.
 
På den måde kan man sprøjte færre gange og på mindre arealer af marken, før man til sidst høster og sælger græsfrøene.

LÆS OGSÅ Paradoks: Flere pesticider kan give færre pesticider

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Forskning, Innovation, Landbrug, Miljø, Pesticider, Teknologi