Halm dræber
Dødsfælder på march.
(Foto: jens Tønnesen/Landbrugsmedierne)
Landbruget topper listen over farlige jobs. Det forsøger Videncentret for Landbrug nu at gøre noget ved med nye kampagner, der skal skabe et bedre arbejdsmiljø og informere børn og unge om landbrugets dødsfælder.
Landbrug, fiskeri og skovbrug har en kedelig førsteplads. Fra 2007 til 2010 toppede branchen listen for antallet af dødsulykker. Det fremgår af Arbejdstilsynets Årsopgørelse. Og ifølge Videncentret for Landbrugs egen opgørelse har landbruget alene siden 2001 kostet mindst 74 liv. Blandt dem var de ti under 20 år, og dermed er landbruget ikke kun farligt for dem, der arbejder med det, men også for børn og unge.
Den største fare er ifølge Videncentret for Landbrug maskinerne. Over halvdelen af dødsulykkerne skyldtes maskiner, hvor landbrugsarbejderen blev klemt, kørt over eller på anden måde skadet. Sådan forholder det sig også for børnene, hvor nogle af børnene i tragiske ulykker er blevet kørt over af en traktor og har mistet livet. Også faldulykker og ulykker med halmballer udgør en fare for især de voksne.
Nul dødsulykker
Men også mindre ulykker, som kræver en tur på skadestuen, fylder meget i statistikkerne. Hvert år kommer 300 børn til skade på landet og bliver kørt på skadestuen, mens 3000 voksne kommer på skadestuen, fordi de er kommet til skade i landbruget.
”Når en landmand tager på skadestuen, så er det jo ikke småskrammer, der er tale om,” siger arbejdsmiljøchef Helle Birk Domino fra Videncentret for Landbrug om de kedelige statistikker.
Det skal der nu gøres noget ved. Videncentret for Landbrug med Helle Birk Domino i spidsen er i gang med hele to nye kampagner. En, der skal få arbejdsgivere og ansatte til at passe bedre på sig selv og hinanden. Og en, der skal få børnene til at blive bedre til at passe på de store maskiner og dyr.
”Vi skal have nul dødsulykker – én er en for meget. Og så skal vi have nedbragt de øvrige ulykker så meget som muligt. Vores mål er at få antallet af ulykker ned med 25 procent i 2020, men vi vil jo rigtig gerne have det længere ned. Dødsulykker kan vi ikke acceptere nogen af,” siger hun.
Svært at ændre vaner
Der har dog i årevis kørt kampagner for at få antallet af ulykker ned. Alligevel sker ulykkerne stadig, og det skyldes blandt andet, at det er svært at ændre folks vaner, mener Helle Birk Domino.
”Det er et langt og sejt træk at ændre på sikkerhedskulturen. Men et godt arbejdsmiljø er på dagordenen på landbrugsskolerne, så jeg håber, at vanerne kan blive ændret med de unge. Og så forsøger vi også at sætte mere fokus på økonomi og arbejdsmiljø. Trivsel på arbejdspladsen kan ses på bundlinjen, så vi håber, at vi med kampagnen kan påvirke landmændene på flere måder,” siger Helle Birk Domino.
Hun tror desuden, at færre kampagner ville have givet flere ulykker.
”Vi har ikke råd til at holde op med at køre kampagner. Hvis man skærer ned på det, stiger ulykkerne. Denne vinter prøver vi med en række arrangementer, hvor vi trækker de forulykkede frem, som fortæller deres historie og konsekvenserne af ulykken. Det er nogle grimme historier, folk kan fortælle, men det er meget tankevækkende,” forklarer Helle Birk Domino.
Læs også Dansk landbrug er sikkert for udlændinge