Størstedelen af danskerne mener, at god dyrevelfærd er, når dyrene lever så naturligt som muligt, har tilstrækkeligt plads og er sunde og raske. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.

Men danskerne har forskellige meninger om, hvilket kød i køledisken, der lever bedst op til disse krav.

Et repræsentativt udsnit af danskerne blev i Landbrug & Fødevares undersøgelse bl.a. spurgt til, hvad de forstår ved god dyrevelfærd. Mere end 50 pct. af de adspurgte danskere, som går højt eller meget højt op i dyrevelfærd vælger dansk kød.

For æg og mejeriprodukter er valget økologisk, mens der er tendens til at købe æg og fjerkræ fra fritgående dyr eller friland.

Forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer Marianne Gregersen forklarer, at det ofte er den kvalitetsbevidste forbruger, der køber dansk og økologisk, og at de forventer noget ekstra, når de køber dansk og økologisk kød.

”Dansk kød vælger forbrugerne mest for at støtte den lokale produktion, og fordi man har tillid til producenten. I det hele taget stoler forbrugerne på, at dansk kød er ”i orden”. Økologien hænger mere sammen med dyrevelfærd end dansk kød gør. I forbrugernes øjne hænger økologi også sammen med bæredygtighed og miljøvenlighed,” siger Marianne Gregersen.

LÆS OGSÅ Undersøgelsen Danskerne vælger dansk dyrevelfærd

Vi stoler på den produktion, der er tættest på
Ifølge undersøgelsen har danskerne tiltro til, at når de vælger dansk kød, så betyder det også automatisk, at dyrene er behandlet efter god dyrevelfærd. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, mener lektor i fødevaresociologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Jesper Lassen:

”Det, at kødet er dansk, betyder ikke, at det automatisk er god dyrevelfærd. Men vi har større tiltro til vores eget produktionssystem, fordi det er tæt på os. Man stoler på det, man kender. Den holdning vil man finde i stort set alle lande med undtagelse af Kina,” siger Jesper Lassen.

Professor: Større efterlevelse af regler i Danmark
Professor i bioetik Peter Sandøe mener også, at man som forbruger ikke nødvendigvis får bedre dyrevelfærd, alene fordi man vælger dansk frem for kød fra andre EU-lande.

”Der er ikke de store forskelle på reglerne i Danmark og de fælles mindsteregler for dyrevelfærd, som gælder i hele EU, men der er enkelte punkter, hvor vores regler er mere vidtgående. Endvidere er der grund til at tro, at Danmark ligger relativt godt, når det kommer til efterlevelse og kontrol med overholdelse af reglerne. Endelig kan der jo også være tale om produkter, som kommer fra lande uden for EU, hvor dyreværnsreglerne typisk ikke er så omfattende,” siger Peter Sandøe.

LÆS OGSÅ Dyrevelfærd er en kamp mellem borgeren og forbrugeren

Naturlighed er vigtigt for forbrugeren
Nårforbrugerne vælger økologi og friland, når de vil handle efter en overbevisning om god dyrevelfærd, hænger det ifølge Jesper Lassen sammen med, at økologi og friland forbindes med det naturlige, som mange lægger vægt på.

”Et af de aspekter, folk lægger vægt på, når de taler om dyrevelfærd, er naturlighed. Mange forbinder dyrevelfærd med muligheden for at udfolde sig naturligt og i overensstemmelse med deres artsspecifikke krav. En høne skal f.eks. have mulighed for støvbade og en gris for at rode i mudder. Samtidig er det vigtigt for mange, at dyrenes integritet ikke krænkes – en gris har f.eks. en ret til at have en hale, ellers er den ikke en ’rigtig’ gris,” siger Jesper Lassen.

Ifølge hans undersøgelser er økologi og friland for mange mennesker gode bud på måder at holde dyr på, som man forbinder med et forholdsvist naturligt liv. Men han forklarer videre, at man ikke kan få hele pakken.

”Hvis man vælger økologi, så kan en pris være, at der er flere ihjel lagte smågrise. Og selvom svinene kan have det dejligt ude i naturen, så kan der også være større risici for sygdomme. Men der er tendenser til, at befolkningen godt kan leve med de risici. De ser dem som en acceptabel pris for mere naturlighed,” siger Jesper Lassen.

Flere risici for dyrene ved et naturligt liv
Lige præcis dødelighed og sygdom er noget, som der kan være meget af, når dyrene går udenfor i f.eks. en økologisk produktion. Professor i bioetik Peter Sandøe mener, at befolkningen ser naturlighed som en vigtig del af god dyrevelfærd. Folk lægger dog også vægt på, at dyrene er sunde; og her kan der være nogle udfordringer for alternativer til konventionel produktion.

”Folk forbinder et frit liv for dyrene med et sundere liv, men sådan forholder det sig ikke altid. Der er f.eks. en markant højere pattegrisedødelighed hos de grise, der går ude, og på en række andre punkter er der også større risici for at noget går galt, når dyrene går ude, end når de opstaldes indenfor. Så i sidste ende må der foretages en personlig afvejning af, hvad der er vigtigst, frihed eller sikkerhed,” siger Peter Sandøe.

LÆS OGSÅ Dødeligheden blandt pattegrise vil falde i de kommende år

 


Tagget med Dyrevelfærd, Forbrug